Basico // CFO Services

Senior Payroll Consultant

Payroll

Kunne du tænke dig at blive en del af et erfarent team med passion for payroll og plads til ægte lønnørderi?

Har du solid erfaring med lønadministration og optimering af lønfunktionen i bred forstand? Trives du i en udadvendt rolle, hvor du med grundighed og nysgerrighed sikrer, at vores kunder opnår effektivitet og driftssikkerhed i deres processer, således at alle får deres løn korrekt og til tiden?

Så har vi det helt rigtige job til dig.

Få en hverdag med udvikling, optimering og rådgivning i fokus

Lønfunktionen er ofte en hemmelig øm tå i mange danske virksomheder – især når det ikke kører. Hos Basico oplever vi stadig flere kunder, som efterspørger hjælp til at udvikle, optimere og aflaste deres lønfunktion. Vi træder ofte ind, når tingene ikke fungerer optimalt hos vores kunder, og når noget er gået skævt. Til at løfte disse opgaver søger vi nu en Senior Payroll Consultant til at indgå i vores erfarne payroll-team.

Helt konkret vil du i rollen skulle:

  • Arbejde on-site hos Basicos kunder, herunder med lønbehandling, refusion og administration
  • Arbejde med proces- og systemoptimeringsprojekter og hjælpe
  • Basicos kunder med at skabe overblik over lønprocessen – end-to-end – og med at definere snitflader og ansvarsfordeling
  • Rådgive om lønfaglige spørgsmål
  • Assistere ved valg og implementering af nye lønsystemer.
Basico-Lykke-nymann-nederland

Lønprocessen er en af de mest kritiske, administrative processer. Derfor fokuserer vi på roller og ansvar i snitfladerne mellem HR, payroll og finans.

"Det er ofte disse funktioner, der danner grundlag for vigtige elementer som datainput og godkendelser i forbindelse med lønprocessen. Jeg motiveres af den forskel, vi gør, når vi rådgiver vores kunder i end-to-end-lønprocessen med alle elementer og på tværs af funktioner."

- Lykke Nymann Nederland, Senior Manager i People og Payroll Services

Hvad har du opnået efter et år hos os?

CFO Services, herunder vores payroll-team, er i rivende udvikling, og det betyder spændende muligheder for dig, der motiveres af vækst og fremdrift. Vi lægger stor vægt på at sætte det rette team og matche dine kompetencer og ambitioner med kundens behov. På den måde sikrer vi, at du kan løfte opgaverne succesfuldt og samtidig oplever, at du udvikler dig.

Efter et år som Basico’er vil du blandt andet have været involveret i flere projekter og spillet en væsentlig rolle i aflastningen, udviklingen og optimeringen af lønfunktionen hos vores kunder, som spænder vidt og bredt.

Hertil har vi stort fokus på at hjælpe dig med at udbygge dine kompetencer og din faglige værktøjskasse. Så foruden udfordrende kundeopgaver vil du have været på en række relevante kurser, camps og e-læring gennem vores læringsplatform Basico Academy.

Sidst – men ikke mindst – tror vi på, at godt kollegaskab og en kultur præget af ordentlighed har indflydelse på din mulighed for at indfri dit faglige potentiale, og derfor har du deltaget i vores årlige AwayDay, hvor du sammen med dine kolleger får præsenteret Basicos strategi og skaber fælles oplevelser. Du har taget del i vores traditionsrige sommer- og julemiddag og deltaget i diverse fredagsbarer og sociale events og – ej at forglemme – har du drukket kaffe, der er en barista værdig, alle ugens dage. For sandt at sige sætter vi vores sammenhold og fællesskab højt.

Hvad er dit fundament indtil nu?

For at du kan trives og få succes i rollen, forestiller vi os, at du har følgende med i bagagen:

  • Minimum tre-fem års erfaring med løn fra enten anden konsulentvirksomhed eller en mellemstor eller større virksomhed
  • En god procesforståelse og konkret erfaring med lønoptimering
  • Erfaring med løndata og et eller flere lønsystemer
  • En lyst til at indgå i relationer med kunder på alle organisatoriske niveauer
  • En naturlig nysgerrighed og mod på at stille de kritiske spørgsmål
  • En opfattelse af, at det er spændende at sætte sig ind i kundens forretning og processer, og en evne til hurtigt at forstå deres problemstillinger og behov.

Skal du med om bord?

Så send os dit CV. En ansøgning er ikke nødvendig, men du er velkommen til at sende os et par linjer om, hvorfor du søger stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Læs mere om vores rekrutteringsproces

Læs mere om vores rekrutteringsproces

Processen – kort fortalt!

Bliv en del af en ambitiøs konsulentvirksomhed i vækst

Vi er et konsulenthus i vækst, og i dag er vi ca. 250 Basico’ere, der sammen har opbygget en stærk markedsposition. Vi lægger stor vægt på at sætte det rette team og matche dine kompetencer og ambitioner, så du kan løfte opgaven succesfuldt og opleve, at du udvikler dig.

Hos os kan du derfor give dine erfaringer perspektiv og selv være med til at skabe din karrierevej. Hvor den går hen, afhænger af, hvad der er vigtigt for dig.

Skal vi dykke ned i praktikken, vil du få base på vores kontor i Hellerup med udsigt over vandet. Din hverdag vil være en kombination af dage hos kunden og arbejdsdage på kontoret.

Basico er for dig, der motiveres af udfordringer, og som vil være i et konsulenthus, hvor ordentlighed og værdier som faglighed, ansvarlighed og engagement fylder.

 

Læs endnu mere om vores payroll-team her!

Basico-marie-louise-gade

I payroll-teamet arbejder vi som specialister, konsulenter og projektledere inden for HR- og lønområdet. Det betyder, at jeg i min hverdag hos Basico hjælper virksomheder med alt lige fra at drifte lønkørsel og optimere deres lønprocesser til at hjælpe med at løfte kvaliteten af lønfunktionens mange leverancer til forretningen.

"Som Senior Payroll Consultant hos os, bliver du en del af et lille team af specialister, der synes, at løn er den mest spændende administrative proces, du kan arbejde med."

- Marie-Louise, Senior Manager i People & Payroll Services

Vil du vide mere?

Matias Præstegaard
Matias Præstegaard, Senior Talent & Development Consultant