Basico // People & Culture

Senior Research Consultant til Basicos Search & Selection-team

BASICO OFFICE 711

Brænder du for at finde og tiltrække de bedste kandidater til leder- og specialiststillinger og samtidig samarbejde med nogle af Danmarks største virksomheder?

Så har du nu muligheden for at blive en del af Basicos Search & Selection-team.

I teamet er vi specialiseret i at finde og rekruttere de helt rigtige medarbejdere til vores kunder. Vores fokus er på CFO’ens område, og det område indeholder komplekse roller inden for fx Finance, Legal og IT − og det er her, du kan bringe din faglighed i spil

Kandidater og kunder i fokus

Vi rekrutterer til tunge lederstillinger og højt specialiserede stillinger. Vi har fingeren på pulsen i forhold til erhvervsliv, netværk og tendenser i markedet. Og så er vi tæt på kunden og gør en stor dyd ud af at forstå deres forretning, kultur og medarbejdere, så vi sikrer, at vi finder den helt rette kandidat, der både passer til den konkrete stilling, til kundens kultur og ind i teamet.

For os er det vigtigt, at både kunderne og kandidaterne er i fokus. Det betyder, at du vil få løbende dialog med kunderne om deres behov, og at du kommer til at bruge en del tid på at holde kontakt med de relevante kandidater og besvare deres eventuelle spørgsmål til stillingen.

Du får et bredt selvstændigt ansvar inden for de enkelte opgaver, men har samtidig et team af dygtige kolleger hos Basico, som du også vil få et tæt samarbejde med.

Skal vi blive lidt mere konkrete, kommer du til at:

  • Deltage i kundemøder, opgaveafdækning, briefings m.v. og bidrage med din forretningsforståelse
  • Bringe din faglighed og erfaring i spil og sikre relevante og effektive søgestrategier
  • Sikre afdækning og search i markedet i relation til konkrete kundeopgaver samt kontakte og kvalificere potentielle kandidater over telefonen
  • Benytte din professionelle tilgang i formidlingen og udarbejdelsen af materialer til kunder og kandidater
  • Bidrage med håndtering og udvikling af arbejdsgange og processer med fokus på den gode kunde- og kandidatoplevelse.

Du bliver en del af et team præget af høj faglighed, ansvarlighed og engagement, der er med til at skabe vores kunders succes.

Motiveret af udfordringer, forbundet af mennesker

For at få succes i rollen er din forretningsforståelse og nysgerrighed på kunder og kandidater vigtig. Du er positiv og imødekommende og motiveres af at have et fleksibelt og bredt researchansvar, løse komplekse og udfordrende opgaver og have fokus på integritet og kvalitet.

Hvad har du med i rygsækken?

  • God erfaring med executive search
  • Forståelse for rollerne inden for CFO’ens område
  • Stærke analytiske evner i kombination med en god forretningsforståelse
  • Erfaring med at arbejde for flere forskellige kunder
  • Evnen til at samarbejde og skabe overblik over opgaver og processer, der kører forskudt med fokus på at drive processerne i mål
  • En interesse i at holde dig opdateret på tendenser i erhvervslivet.

"I Basico er jeg fra første dag blevet en del af holdet, ikke bare i Search & Selection-teamet, men i hele huset. Jeg har hurtigt fået ansvar og er blevet involveret bredt i spændende kundeopgaver, hvor jeg har kunnet bidrage med min faglighed og mine kompetencer. Selvom vi kan stå over for komplekse opgaver, som skal løses, oplever jeg, at vi altid står sammen om at komme i mål, så man føler aldrig, at man står alene. Derudover er Basico en utroligt social virksomhed med fredagsbar og mange events, hvilket har gjort, at jeg hurtigt er faldet til og har lært folk at kende. Og så er det fedt, at jeg er så tæt på kunden. Det gør processerne smidige og giver endnu bedre muligheder for at forstå den kultur, vi rekrutterer til.”

- Udtalelse fra en Research Consultant i Search & Selection

Lyder det som dig?

Bliv en del af et ambitiøst konsulenthus

Basico rådgiver og assisterer større danske og internationale virksomheder på CFO’ens område. Det er os, kunderne ringer til, når finansfunktionen står over for større forandringer eller har akut behov for assistance til opgaveløsningen. Vi er et konsulenthus i vækst og har det seneste år budt velkommen til flere end 90 nye Basico’ere. Samlet er vi 300 fastansatte og freelancekonsulenter, der skaber værdi hos kunderne som CFO’ens højre hånd og sparringspartner.

Fra dag ét spiller du en vigtig rolle i vores kundeleverancer og kultur. Hos os får du udfordringer og ansvar, medindflydelse på opgaver og et solidt Basico-bagland i ryggen til sparring og support.

Vores kontor i Tuborg Havn med udsigt til Øresund danner rammen om en kultur med høj faglighed, frie rammer og store ambitioner. Vi har en flad organisationsstruktur og et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger og niveau.

Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere, så send os dit CV, og inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vil du vide mere?

Matias Præstegaard
Matias Præstegaard, Senior Talent & Development Consultant