BASICO Morten Virenfeldt 02

Få tallene til at tale: Sådan integrerer du AI direkte i månedslukket 

Bruger din økonomifunktion mere tid på at samle tallene end på at forstå dem? Så kom til live-demonstration af fremtidens Business Controlling, hvor vi viser, hvordan AI løfter processen fra manuel dataindsamling til strategisk dialog.

Tilmeld dig her

Dataindsamling, validering og rapportering ved månedsluk er ofte synonymt med stramme deadlines, manuelle processer og tunge afhængigheder på tværs af organisationen. Men teknologien er nu moden til at ændre dette billede fundamentalt. 

2025 markerede skiftet fra AI-hype til operationel værdi. Nu flytter vi fokus ind i økonomifunktionens maskinrum – nærmere bestemt Business Controlling. 

Tirsdag den 24. februar inviterer Basico til fyraftensmøde, hvor vi demonstrerer en konkret pilot på, hvordan AI kan assistere det tunge rugbrødsarbejde i rapporteringscyklussen – og frigøre tid til værdiskabende analyse. 

Hvad skal du se? 

Vi viser ikke bare slides, men en fungerende demo  på, hvordan AI kan understøtte processen i en stor og/eller international koncern: 

  • Automatiseret indsamling: Se, hvordan AI henter information på tværs af kilder (ERP, BI, CRM m.fl.) og opdaterer standardrapporter og identificerer primære afvigelser i henhold til fokus, strategiske overvejelser eller lign.
  • Intelligent distribution & opfølgning: Hvordan AI kan håndtere udsendelse af rapporteringspakker til afdelingsejere og automatisk rykke for svar.
  • 1st Level Quality Control: Demonstration af AI som "kontrollant", der kvalitetssikrer de returnerede pakker, før de rammer dit bord.
  • Konsolidering & rapportering: Se systemet udarbejde et første udkast til Group-rapporteringen (inkl. grafer og slides), så du starter processen med et kvalificeret grundlag frem for et tomt ark. 

Undervejs vil vi også adressere nogle af de roadblocks, som vi ofte ser virksomheder løbe ind i, herunder især datasikkerhed og hallucinationer, data integrationer og master data management. 

Hvorfor skal du deltage? 

Vores erfaring fra praksisnære finansprocesser viser, at AI er langt mere end tekstgenerering. Det er en motor for effektivitet, finansiel transparens og skalerbarhed. 

På mødet gennemgår vi tre modenhedsniveauer (Standard AI, Trænede AI-agenter og Integrerede løsninger) og viser forskellen på en simpel chatbot og en dedikeret AI-agent, der forstår jeres forretningslogik og er integreret i jeres processer.  

Du går hjem med konkret inspiration til, hvordan I kan starte med standardværktøjer og gradvist bygge intelligens ovenpå. 

Dagens program 

Vi har sammensat 120 minutter med fuldt fokus på praksis frem for teori: 

  • 16.00: Velkomst og intro: Hvorfor flytter AI ind i Business Controlling nu?
  • 16.15: Hvad forstås ved AI i en finans- og business controlling-sammenhæng?
  • 16.30: Live Demo
  • 17.35: Q&A og Governance: Vi samler op på spørgsmål og diskuterer sikkerhed og implementering.
  • 17.50: Let anretning, vin og netværk. 

 

Målgruppe 

 

Arrangementet er målrettet dig, der arbejder med Business Controlling, Group Finance eller rapportering i en international kontekst, og som ønsker at se, hvordan AI-understøttelse ser ud i praksis. 

 

Praktisk information 

  • Tid: tirsdag den 24. februar, kl. 16.00-18.00
  • Sted: Basico, Philip Heymans Allé 3, 2900 Hellerup
  • Format: 120 minutters demonstration med konkrete cases, værktøjer og Q&A.
  • Forplejning: Vi serverer en let anretning i forbindelse med mødet. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen til et fyraftensmøde, hvor vi løfter blikket fra regnearket. 

Basico-events-tilmeld-dig

Ses vi den 24. februar? 

Vi tør godt love, at du får masser af inspiration og indsigt med hjem i bagagen.

Reserver min plads!