Basico Legal Department As A Service (1)

Legal Department as a Service

Legal Department as a Service er fleksibel og skalerbar juridisk assistance til virksomheder med juridiske driftsopgaver, der fylder i hverdagen, men som ikke har behov for en legal-funktion på fuld tid.

Med Legal Department as a Service får din virksomhed juridisk assistance i præcis det omfang, I har brug for det. Med de rette kompetencer til opgaven. Hverken mere eller mindre.

Legal-support til dine behov

Juridiske opgaver venter ikke på, at du får ansat en jurist.

Kontrakter skal forhandles, vedtægter opdateres, ansættelsesaftaler udarbejdes, og compliance-krav skal håndteres – uanset om du har en legal-afdeling eller ej.

For mange virksomheder er udfordringen ikke manglen på juridiske opgaver, men at opgaverne ikke fylder nok til at retfærdiggøre en fuldtidsstilling.

Det er præcis her, Legal Department as a Service kommer ind i billedet. Vi træder ind som din fleksible legal-afdeling og sikrer, at de juridiske opgaver bliver løst professionelt og til tiden – uden at du skal opbygge en hel afdeling.

Hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig!

Kontakt os

Tæt på jeres forretning og kultur

Med Legal Department as a Service får I erfarne jurister, der kan træde direkte ind i jeres organisation og varetage både strategisk og operationel jura. Vi hjælper med de juridiske driftsopgaver, der fylder i hverdagen og kræver kontinuitet.

Vi arbejder både fra jeres kontor og remote med afstemt svartid, afhængigt af hvad der giver mest mening for jer. Når vi er hos jer, er vi tilgængelige for både ledelse og medarbejdere – ikke som eksterne konsulenter, men som en del af jeres team.

Det betyder, at vi kender jeres forretning, jeres udfordringer og jeres kultur – og dermed kan foretage juridiske vurderinger, der tager højde for jeres konkrete virkelighed og ikke bare lovens bogstav.

Hvad dækker Legal Department as a Service?

Vi hjælper med de juridiske driftsopgaver, der fylder i hverdagen og kræver kontinuitet. Vores ydelser dækker områderne:

Commercial

  • Udarbejdelse og forhandling af kontrakter med dine kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Review og optimering af standardkontrakter og handelsbetingelser
  • Kommerciel risikovurdering og kontraktstrategier
  • Juridisk rådgivning om håndtering af markedsføring, IP-rettigheder, småtvister, ansvar, risikoeksponering osv.

Corporate housekeeping

  • Forberedelse og afholdelse af generalforsamlinger
  • Bestyrelsesmateriale og governance
  • Selskabsdokumentation og registreringer (vedtægter, ejeraftaler, ejerbøger m.v.)
  • Kapitalforhøjelser, strukturændringer og andre selskabsretlige processer.

Compliance

  • Udarbejdelse og opdatering af databehandleraftaler
  • Risikovurderinger og registeropgørelser​
  • Politikker for behandling af persondata​
  • Løbende compliance-tjek og advisorydatabeskyttelse.

Basis HR-jura

  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg og fratrædelsesaftaler
  • Håndtering af advarsler og opsigelser ​
  • Rådgivning om ferieloven, funktionærloven og andre ansættelsesretlige regler.

Vi tilpasser os jeres behov

Ingen virksomheder er ens. Og derfor er Legal Department as a Service heller ikke en standardløsning, men netop designet til at tilpasses jeres behov.

Nogle virksomheder har brug for en erfaren jurist til at håndtere akutte juridiske opgaver, fx hvis I er en scale-up, der er ved at vokse til næste niveau. Andre har brug for en langsigtet løsning, hvor vi fungerer som den faste juridiske funktion i virksomheden – med mulighed for at skalere op og ned efter behov.

Måske har din virksomhed brug for en jurist, der er fysisk til stede et par dage om ugen og kan træde til med øjeblikkelig sparring. Eller måske er remote assistance med afstemt svartid, hvor vi løser opgaver løbende uden at være fysisk til stede, den bedste løsning for jer.

Derfor er kernen i vores tilgang fleksibilitet. Vi tilpasser os jeres behov – ikke omvendt. Uanset hvilken fleksibilitet du vælger, er fællesnævneren, at vi hjælper dig med at omsætte regler til praktiske løsninger.

Basico Kasper Heumann Kristensen
Scale-ups

Er du ny CFO i en scale-up?

Hent dit eksemplar af vores whitepaper her

Vil du vide mere?

Trine Damsgaard Vissing
Trine Damsgaard Vissing, Partner
Kontakt os