Basico Pps People Tech And Analytics

People Tech & Analytics

Teknologi og dataanalyse spiller en afgørende rolle, når I skal optimere HR-processer. Især når I skal træffe strategiske beslutninger. Så hvis du ønsker at udvikle en mere datadrevet tilgang til HR, er du havnet det rette sted. 

Optimer din forretning med data og digitalisering 

Den datadrevne tilgang til People-området er godt på vej til at revolutionere virksomheder – og det går stærkt. 

Hvilket betyder, at der er en hel del løsninger, du kan forholde dig til og sætte dig ind i. Det omfatter både HR-software, lønsystemer, tidsregistreringsværktøjer, rekrutteringsplatforme, dataanalyseværktøjer, AI og meget mere – alt sammen designet til at støtte dine HR-processer og -opgaver. 

Vores rådgivning er derfor designet til at hjælpe din virksomhed med at sammensætte og optimere de bedste teknologiske værktøjer og systemer for at opnå mere datadrevne og effektive HR-processer. 

Har du brug for ekstra øjne i dit systemvalg? 

Leverandørvalg kan være en jungle. Uanset om du er på jagt efter at optimere et lønsystem eller implementere en rekrutteringsplatform. Ganske enkelt fordi der er så mange valgmuligheder og faktorer, der skal overvejes, hvis du vil være sikker på, at den valgte løsning forbedrer din nuværende situation. 

Mens omdrejningspunktet for et leverandørvalg er forhandling og kontraktskrivning, er der en vifte af opgaver og udfordringer, der venter på begge sider: 

  • Først en grundig behovsanalyse, der sikrer, at I identificerer den nødvendige funktionalitet, der opfylder jeres fremtidige forretningsbehov og ikke bliver sideløbet af leverandørens fokus. 
  • Behovsanalysen skal efterfølges af mere konkrete krav eller behovsbeskrivelser, og så ligger der en betydelig opgave i at få vurderet og sammenlignet mulige løsninger baseret på det samme grundlag. 
  • Efter I har foretaget jeres valg, følger opgaven med at designe og teste processer og systemkonfiguration, så I samlet set får en løsning, der effektivt understøtter jeres behov. 
  • Undervurder heller ikke opgaven med træning i systemet og processen med at få forandringerne godt integreret i hverdagen. 

Alle dele af denne proces er essentielle for at sikre, at I ikke blot får implementeret et system, der har den rette funktionalitet, men at løsningen passer til jer og giver den effekt i jeres organisation, som I har behov for. 

Opgaverne er derfor mange, så oplever du behov for sparring i hele eller dele af processen, kan vi hjælpe med at facilitere jeres valg af en ny systemløsning. Så I kommer godt fra start og sidenhen godt i mål. 

Drømmer du om at digitalisere og automatisere dine HR-processer? 

Data er kernen i enhver effektiv HR-praksis og hele forudsætningen for evidensbaserede beslutninger. 

Analytics hjælper jer med at opnå indsigt i de afgørende KPI’er, I måles på i forretningen. Uanset om det drejer sig om … 

  • Praktisk strukturering af dataindsamling og tekniske løsninger 
  • Design af KPI’er og afklaring 
  • Afdækning af forretningsbehovene på rapportering. 

Allierer I jer med os, kan I desuden få hjælp med design af jeres People-processer og -afdeling. I den proces får I assistance til at identificere de områder og standardprocesser, hvor I kan benytte jer af automatisering eller anden digitalisering. Og vi hjælper jer med at kortlægge People-processer, hvis potentiale kan frigives ved hjælp af de nyeste AI-teknologier. 

Lyder det som sparring, I kunne drage nytte af? Så stiller vi gerne vores erfaring til rådighed i et samarbejde med vores AI-team til en uformel snak om jeres muligheder for at øge effektiviteten i jeres People-processer. 

For vi arbejder ikke kun på den side af ligningen, hvor løsningen står. Og vi arbejder ud fra devisen, at – da ingen virksomheder eller afdelinger er ens – er det heller ikke altid de samme løsninger, der virker overalt. Tværtimod. 

Derfor gør vi en dyd ud af at forstå jeres virkelighed, fordi vi ved, at forankring fører til forandring. 

Basico Change Management Henrik
Change Management

Change Management

Står du over for en organisatorisk forandring? Og ønsker du sparring på, hvordan du får dine medarbejdere med om bord, så de kan se sig selv i din forretningsmæssige aspiration for fremtiden? 

Vil du vide mere?
Basico People Services Gita
Operational Design & Solutions

Operational Design & Solutions

Få skræddersyet assistance og professionel rådgivning inden for den operationelle side af Human Resource Management. Lad os være din partner, uanset om det drejer sig om at øge effektiviteten, sikre korrekt lønadministration eller drive strategisk udvikling. 

Vil du vide mere?
Basico Coaching Marie
Coaching

Coaching

Er du en leder eller en specialist, der søger personlig udvikling og karrierestøtte? Så bringer vores coachingprogrammer dig nærmere målet. 

Vil du vide mere?

Kontakt os?

- og hør, hvordan vi kan hjælpe.

Henrik Schøtt Kjærgaard
Henrik Schøtt Kjærgaard, Partner
Kontakt os