Sådan aktiverer du dit netværk. Nærværende og bevidst.

Mennesker med et stærkt netværk får typisk hurtigere den karriere, de ønsker sig. Og vi har alle et netværk, uanset om vi aktiverer det bevidst eller på autopilot. Så hvordan arbejder du bevidst med dit netværk, så du kan skabe værdi både for relationerne omkring dig og for dig selv? Dét har vi taget en snak med netværksekspert Susie Lynge om, der sætter ord på, hvad netværk er, giver råd til, hvordan du arbejder med dit netværk, slår sejlivede myter ihjel og – ikke mindst – anbefaler fire øvelser, der hjælper dig i gang allerede i dag.

Efter du har læst artiklen, ved du, hvordan du …

• Kortlægger dit netværk
• Sætter navn på dine superkontakter
• Aktiverer dit netværk som led i at nå dine (karriere)mål
• Forbereder dig før dine netværksaktiviteter og kaffemøder.

God læselyst!

Stemningen er allerede høj fra morgenstunden på den Franske Cafe i hjertet af Østerbro. For det er ikke kun os, der gemmer sig en stund fra vindblæst hår og kolde ører med cappuccinoskum og en god snak.

”At netværke og dét at tænke i netværk er en måde at være i tilværelsen på. Det er en tilgang, der rummer en overbevisning om, at vi sammen er stærkere end hver for sig. For det er med og igennem dit netværk, du skaber en masse gode oplevelser, bliver klogere og får muligheder – personligt såvel som karrieremæssigt”, indleder Susie vores snak.

En fin måde at sige og se det på.

For dét at arbejde strategisk med sit netværk kan for nogle opleves som endnu et punkt på en lang to-do-liste dikteret af performance-Danmark, hvor alt og alle kan optimeres og effektiviseres.

Når det er sagt, så giver det rigtig god mening at arbejde bevidst med sit netværk, og Susie fremhæver det ene studie efter det andet, hvis resultater alle taler for, at det bare er med at komme i gang.

Hun fortæller: ”Masser af studier viser, at mennesker med et stærkt netværk er sundere, plages af færre sygdomme og lever længere. For ikke at nævne, at de typisk er gladere for deres tilværelse og mere tilfredse med deres liv, fordi de oplever at have et sikkerhedsnet og at få tilbudt muligheder. Dem, der har et stærkt netværk, får derfor også typisk den karriere, de drømmer om.”

Før vi griber til de konkrete øvelser, skal vi lige have definitionerne på plads. Og Susie fortæller, at der er to slags netværk. De formelle netværk, der typisk er netværksgrupper med et strategisk sigte, og de løse forbindelser, som er ens samlede antal relationer.

De løse forbindelser kan opdeles i to kategorier: dit nære netværk og dit perifere netværk. Dit nære netværk er defineret ved at indeholde mennesker, du er tæt på, dvs. familie, venner m.v. Det perifere netværk er derimod bekendte, nogen, du har mødt til en konference eller er forbundet med på LinkedIn.

Man siger, at et menneskes løse forbindelser nærmer sig mellem 1500-3000 mennesker - for studerende sandsynligvis lidt mindre. 

”Når det handler om at arbejde bevidst med sit netværk, kan det være interessant at fokusere både på et formelt netværk og på de løse forbindelser. Men særligt de løse forbindelser og det perifere netværk rummer et stort potentiale og relationer, der for mange er gavnlige at dyrke. Det er nemlig via dit perifere netværk, at dit samlede netværk kan udvides, fordi du får adgang til flere relationer og ny viden,” fortæller Susie og uddyber.

”Den dynamiske vidensdeling, du oplever, når du udvider dit netværk, er enormt værdifuld, fordi det er der, du få perspektiv, og nye muligheder åbner sig. Når du arbejder i dit nære netværk, er du ofte sammen med relationer, der ligner dig selv. Så her kan du sige, at vi som mennesker er mere tilbøjelige til at dele og producere viden, der er selvbekræftende.”

Der er flere måder at gribe kortlægning af dit netværk an på. Men herunder sætter vi fokus på to, der kan hjælpe dig med at skabe overblik over dit netværk.

Den første gavnlige øvelse, som Susie fremhæver, er en kortlægning af dit netværk delt op i det nære og perifere netværk. En øvelse, hun fortæller kræver både tid og en bevidsthed om, at du aldrig får det fulde overblik. Når det så er sagt, er det overblik, du får, et solidt fundament for resten af dit netværksarbejde.

Er det en øvelse, du ønsker at gå i krig med, kan du følge disse fire steps.

1. Den frie brainstorm: Her mapper du alle relationer i dit arbejdsliv og privatliv.
2. Sæt relationerne i struktur: Her sætter du ord på de enkelte kontakter, du har skrevet ned. Hvad laver de? Hvor arbejder/studerer de? Hvad interesserer de sig for? Hvem kender de? Hvor tæt en relation har I?
3. Forbind dine relationer med dine mål: Her prøver du på at skabe forbindelser mellem de personer, du har på din netværksmark, og den viden, de mål og erfaringer, du ønsker at sparre på, arbejde med eller opnå. Hvem kunne det være givende at kontakte og enten pleje eller opbygge relationer med?
4. Er der huller i dit netværk? Når du kigger på dit netværk, er der så nogle relationer med vi-den og kompetencer, du mangler i dit netværk. Og giver det mening at lægge en plan for, hvordan du kan udvide de netværk med det for øje?

Vi kender alle de mennesker, der ser vores potentiale og påvirker os på en måde, så vi udvikler os – fagligt såvel som personligt. Ganske enkelt gør os til bedre udgaver af os selv ved lige at give det helt rette råd til refleksion, etablere kontakten til den rigtige person eller dele den artikel, du lige manglede. Det er dine superkontakter – relationer, som får dig til at vokse og påvirker dig særligt positivt.

Og netop derfor er der rigtig god ræson i at være bevidst om, hvem netop de mennesker er. For sagen er den, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem dem, vi ser ofte, og dem, der udvikler os mest.

Er det en øvelse, du ønsker at gå i krig med, kan du følge disse tre steps.

... Tilfører dig ny viden

... Smitter dig med god energi

... Hjælper dig til at være mere modig

... Forbinder dig med vigtige kontakter.

Faglige kontakter: De kontakter, der inspirerer dig til at tænke nyt eller tilfører dig ny viden fagligt.

Personlige løftestænger: De kontakter, der inspirerer dig personligt, som giver dig konstruktiv og brugbar feedback eller har en måde at være på, som du beundrer.

”Connectere ”: Det er de kontakter, der hjælper dig med adgang til relationer og kredse, du ellers ikke har adgang til.

... Hvilken særlig forskel gør de for mig, og hvordan kan jeg gøre en forskel for dem?

... Hvilke tiltag vil jeg tage for at styrke vores relation, så jeg plejer og udvikler forbindelsen fremover?

Nu har du kortlagt dit netværk, men kan vi alle blive gode til at netværke?

”Den største myte er, at du skal være ekstrovert, talende og sælgende for at være god til at arbejde bevidst med dit netværk. Hvilket ikke kunne være mere forkert,” smiler Susie og fortsætter.

”Introverte mennesker er lige så gode til at netværke som ekstroverte. Så er du introvert, vil du ofte være god til at lytte, meget nærværende i 1:1-møder og have en rolig tilstedeværelse. Til gengæld kræver det energi at møde nye mennesker, og behovet for at kunne forberede sig vil ofte være vigtigt”.

”Er du ekstrovert, er du god til at skabe nye relationer, bringe energi til et rum og kan virke dragende. Men du kan lige så ofte få glæde af at sætte tempoet ned, fordi den evige iver efter at etablere nye relationer tager fokus fra at pleje de eksisterende eller tage sig tid til at lytte indgående nok,” uddyber Susie og afrunder.

”Min pointe er, at man kan få stor gavn af at kende sig selv for derved at arbejde med sine styrker og udviklingspunkter.”

Uanset om du i energisk iver spæner fra kaffemøder til netværksarrangementer, eller du blot har få møder med gamle kolleger i bogen, så kan det give god mening at forberede sig i faserne ”før, under og efter” aktiviteterne, som også er de tre faser vi netværker i. Til det anbefaler Susie en øvelse, der netop kigger på før-, under-, og efterfasen af det arrangement eller kaffemøde, du skal til. Så du kan sikre, at du kender formålet med at mødes eller deltage samt får fulgt op på værdien af de gode snakke.

... Hvad er formålet med at deltage/tage kontakt?

... Hvad kan du byde ind med, eller hvilken forskel kan du gøre?

... Hvad vil du gerne huskes for, og hvilket aftryk vil du give i forhold til rammerne?

... At være nærværende og til stede i rummet

... At dele ud af dig selv og sætte ord på, hvad du er optaget af

... At spørge ind til, hvad der rør sig, og være lyttede

... At væres nysgerrig på, om du har viden, relationer eller andet, der kan hjælpe andre videre.

... Skal jeg have fulgt op på nogle snakke eller nye relationer?

... Skal jeg sende en hilsen?

... Skal jeg sætte noget i min kalender, hvor jeg skal huske en person?

... Skal jeg have sat en aftale i kalenderen med en eller flere personer?

”Når man taler om at arbejde strategisk med sit netværk, så kan det godt virke beregnende for nogle. Men det handler egentlig om at have en plan for sig selv og sine relationer på en god måde. For det handler jo også om at ville give noget til andre, være gavmilde med vores viden og udvise interesse for de kontakter, vi har – de nære såvel som perifere”, afrunder Susie.

Aktiverer du dit netværk som hjælp til at nå dine mål?

En af grundene til, at netværk er så værdiskabende, er, at det bliver et springbræt for nye muligheder og viden. Til det anbefaler Susie endnu en øvelse, så du ikke bare håber på, at en given mulighed byder sig i dit netværk, men selv bliver medskaber af den.

Øvelsen hedder cirkelmodellen, som i al sin enkelhed består af tre cirkler.

Inderste cirkel: Heri noterer du det, du har brug for. Det kunne være sparring på et emne, en kontakt eller viden om noget specifikt.

Anden cirkel: Heri noterer du tre relationer fra dit nære netværk, som måske kunne hjælpe dig vide-re i forhold til det, du har brug for.

Tredje og yderste cirkel: Heri noterer du tre relationer fra dit perifere netværk, der måske kunne hjælpe dig videre i forhold til det, du har brug for.

Susie forklarer: ”Et af de bedste eksempler, jeg har, var en pige, jeg underviste, som gerne ville i praktik i NYC under sit studie. Ved at udfylde cirkelmodellen fik hun defineret, hvem hun kendte, eller hvem der kunne kende nogle relationer i en international virksomhed i NYC. Det er vigtigt at være opmærksom på, at målet i den inderste cirkel ikke var ’praktik i NYC’ – fordi det er en voldsom forespørgsel at komme med. Det, der stod i den inderste cirkel, var ’hjælp til at skabe kontakt til et sted, hvor det kunne være muligt at komme i praktik.’ Øvelsen hjalp hende til at kortlægge, at hun gennem sin onkel kunne komme i kontakt med nogen, der kunne hjælpe hende med at få en fod inden for i en international virksomhed i NYC. Hun endte med at få praktikpladsen.” afslutter Susie sit eksempel.

”Min pointe er, at ved at benytte øvelsen hjælper vi os selv til at finde ud af, hvilke relationer vi har, der kan hjælpe os med at bygge bro til det specifikke mål eller ønske, vi har.”

Foruden de meget konkrete øvelser har Susie et råd: At du skal spise elefanten i små bidder. Med noget så dynamisk som et netværk kan og skal du nemlig ikke gøre det hele på en gang.

Derfor vil hun anbefale, at du ser det som en udviklingsmulighed, bare springer ud i det og planlægger at arbejde med dit netværk løbende på en lige dele realistisk og modig måde.

Du skal skabe et netværk, der er rigtigt for dig. Og som passer til den persontype, du er.

”Jeg plejer at inddele aktiviteter i tre zoner: grøn, gul og rød. I den grønne zone har du det som en fisk i vandet og oplever, du er rigtig god i netværkssituationerne. Gul zone er pulszonen, hvor du gør noget anderledes, øver dig og stikker snuden derud, hvor der er en risiko for at blive afvist, eller hvor du måske føler dig lidt akavet. Her er det rigtig godt at bevæge sig ud for at arbejde med sine udviklingspunkter, lære nyt og udvide sit netværk. Rød zone er derimod en angstzone, hvor du oplever, at du skal være en anden for at lykkes, og det nærmer sig det ubehagelige. Her er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke er en zone, du behøver at arbejde i”, fortæller Susie og fortsætter.

”Årsagen til, at den gule zone er så givende, er, at det er her, du arbejder med dit perifere netværk og mennesker, der ikke ligner dig eller har en forudindtagethed i relationen til dig. Derfor er det ofte her, vi kan få adgang til viden på en ny måde. Men det er også her, hvor der ikke er noget ’på spil’ for den anden, så her er det vigtigt, at du er skarp på dit relevanskriterie og ikke blot forsøger dig med ’skal vi drikke kaffe’,” smiler Susie.

”Vi vil som mennesker rigtig gerne hjælpe. Men mange har travlt og oplever derfor, at det er nemmere at afsætte tiden, hvis de har en klar forståelse af, hvad du ønsker at få ud af mødet. Jeg plejer at sige, at du altid skal være åben om dine drømme og ønsker på en ydmyg måde – så er det nemmere for andre at hjælpe,” afslutter Susie vores snak.

Du kan læse om Netværksakademiet her, og om bogen Netværk NU, mange af blogindlægges pointer og øvelser er baseret ud fra.