Working Capital 02

Arbejdskapital

Likviditet er afgørende for din virksomhed, og det er her, arbejdskapital kommer ind i billedet. Arbejdskapital er en central komponent for at opretholde din daglige drift og gribe vækstmuligheder, når de opstår. På denne side går vi i dybden med, hvad arbejdskapital egentlig er, hvorfor det er så vigtigt, og hvordan du kan optimere den for at sikre din virksomheds succes og fremtidige vækst.

Hvad er arbejdskapital? 

Arbejdskapital – også kendt som working capital – er den likviditet og de daglige udgifter, din virksomhed har brug for til at holde hjulene i gang hver dag.

Et eksempel på arbejdskapital er, hvis du driver en butik. Du skal købe varer til butikken, betale for driftsomkostninger såsom el og vand og lønne dine medarbejdere, mens du venter på, at kunderne køber dine varer. De penge, du bruger til at holde butikken i gang, indtil du modtager betaling fra dine kunder, udgør din arbejdskapital.

Hvis du kan få dine kunder til at betale hurtigere og samtidig få længere betalingsfrister fra dine leverandører, vil du have flere penge til rådighed. Det betyder, at du kan reducere den tid, dine penge er bundet i lager og tilgodehavender, og dermed forbedre din likviditet.

At kunne holde arbejdskapitalen lav og stadig eksekvere på strategien betyder ofte et bedre afkast på din investerede kapital. Kort sagt: Jo bedre du styrer din arbejdskapital, jo lettere bliver det at holde forretningen i gang og vokse.

Sådan frigør du likvider!

Kontakt os for en uforpligtende snak

Casper Oxlund Mariegaard
Casper Oxlund-Mariegaard, Senior Partner

Hvorfor er arbejdskapital vigtig?

Effektiv styring af arbejdskapital er afgørende af flere grunde: 

Likviditet: En sund arbejdskapital sikrer, at din virksomhed har tilstrækkelig likviditet til at opretholde daglig drift uden at skulle ty til dyre kortfristede lå

Finansiel stabilitet: Ved at have en positiv arbejdskapital kan din virksomhed bedre modstå økonomiske udfordringer og uforudsete udgifter. 

Vækstmuligheder: Med tilstrækkelig arbejdskapital kan din virksomhed investere i nye projekter, udvide sin produktlinje eller træde ind på nye markeder uden at skulle bekymre sig om likviditetsproblemer.

Har du brug for rådgivning om din arbejdskapital, så er du velkommen til at række ud til vores eksperter i CFO Services.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere?

Skriv dig op til vores artikelserie, der uddyber arbejdskapital, så du opnår større likviditet.
Net working capital

Sådan optimerer du din arbejdskapital

For at optimere din arbejdskapital skal du finde den rette balance mellem dine aktiver og passiver. Det kan fx indebære:

 

  1. Forbedre debitorstyring: Sørg for, at dine kunder betaler til tiden. Du kan overveje at tilbyde rabatter for tidlige betalinger eller implementere strengere kreditpolitikker for at minimere risikoen for dårlige betalere.
  2. Optimere lagerbeholdning: Overvåg og juster din lagerbeholdning for at undgå overflødige lageromkostninger. Implementer lagerstyringssystemer, der hjælper dig med at holde styr på lagerbevægelser og behov.
  3. Forhandle bedre kreditvilkår: Forhandl længere betalingsfrister med dine leverandører. Det giver dig mere tid til at betale dine regninger og forbedrer din likviditet.
  4. Effektivisere driftsomkostninger: Gennemgå dine driftsomkostninger, og identificer områder, hvor du kan spare penge uden at gå på kompromis med kvaliteten af dine produkter eller tjenester.

 

Det er også oplagt at du implementere finansielle styringsværktøjer og software, der kan hjælpe dig med at overvåge og analysere din arbejdskapital i realtid. Det giver dig mulighed for at træffe informerede beslutninger og reagere hurtigt på ændringer i markedet.

Arbejdskapital er altså en afgørende del af din virksomheds strategi. Ved at optimere din arbejdskapital kan du sikre, at din virksomhed har den nødvendige likviditet til at opretholde daglig drift, modstå økonomiske udfordringer og investere i vækstmuligheder.

Vil du vide mere? 

Kontakt os