Effektiv ESG-rapportering: Seks praktiske råd!

Det ville være en underdrivelse at sige, at der ikke i de senere år er kommet nye krav og forventninger til ESG-rapporteringen. Det gælder både CSRD – som ganske vist står til en forenkling – VSME, løntransparens-direktivet, EU-taksonomien, IFRS, GRI, CDP, EcoVadis, SBTi etc. 

De mange standarder for ESG-rapporteringen er både omfattende at navigere i og en væsentlig opgave at komme i mål med. Derfor er der god grund til at reflektere over, hvad du ønsker at opnå med din ESG-rapportering, inden du dykker helt ned i de mange regelsæt. 

Med fx CSRD følger både nye KPI’er, tilpasninger til eksisterende KPI’er og underliggende datapunkter samt krav om revisionserklæring med begrænset sikkerhed (limited assurance). Det er og bliver en betydelig opgave for mange, og derfor er det væsentligt at være bevidst om, om du evt. bliver omfattet af nye og yderligere lovkrav eller krav fra fx kunder eller ejere.  

Ud over fortolkning af ny lovgivning og standarder er nogle af de helt store udfordringer at opnå en tilstrækkelig høj datakvalitet og at få skabt solide interne processer, der sikrer effektiv drift og opnåelse af revisionserklæring. 

Standarderne bringer dog ikke kun udfordringer med sig. Det er en god mulighed for at ensrette rapporteringskrav og definitioner på efterspurgt materiale på tværs af interessenter. På den måde opnår vi større sammenlignelighed på tværs af virksomheder og hermed også mulighed for at reducere arbejdsbyrden internt. 

Når du står over for nye rapporteringskrav kan du med fordel begynde med at afdække minimumskrav, så du ved, hvilket rapporteringsbehov du som udgangspunkt skal forholde dig til. Herefter gælder det om at få opbygget et solidt fundament af etablerede processer, som afdækker områder såsom dataindsamling, interne kontroller, retningslinjer, rapportering og support. 

At få strukturen på plads er samtidig en god forberedelse til den fremtidige limited assurance – hvis I skal have eller ønsker en sådan. 

Find evt. inspiration i vores change model, der også kan bruges som en metode for design og implementering af en basal ESG-rapporteringsmodel.

Datakvalitet og anvendelighed hænger unægteligt sammen. Derfor er det nødvendigt at optimere og arbejde med datakvalitet, specielt fordi ESG fortsat er et nyt område, hvor tolkninger og forståelse stadig er under opbygning. 

Det vil formodentlig også kunne ses i forbindelse med testrapporteringen, hvor kvaliteten tryktestes. Her er det vigtigt at tage stikprøver af de rapporterede værdier og den underliggende dokumentation eller tværgående benchmarks, der kan hjælpe med at identificere outliers. 

Der kan være flere grunde til, at datakvaliteten ikke er i top. Nogle af de typiske er: 

Typisk handler det om en manglende anerkendelse af, at rapporteringen er ny, og at det kræver en betydelig indsats at sikre såvel guidelines som forståelsen heraf samt erfaring med selve rapporteringen og data. 

Der er uden tvivl viden at hente fra ESG-rapporteringen: Udviklingen i elforbruget kan afsløre tendenser og optimeringsmuligheder i form af adfærd eller infrastruktur på tværs af bygninger, sites, produktionsmaskiner eller lignende. 

Eller måske bliver det klart, at din medarbejderomsætning er for høj og resulterer i et unødigt tab af viden og ekstraordinære omkostninger til rekruttering. 

Det kan også være, at du kan konvertere et overblik over udledningen i produktionen til en konkurrencemæssig fordel over for nye kunder eller til nye produkter. Uanset hvad er udledningen fra produktionen omfattet af fx CSRD og VSME, og det kommer ikke til at ændre sig og skal derfor indgå i dine kunders CO2-regnskab. 

Erfaringen viser, at der oftest er gode muligheder for at kombinere krav om compliance med nyttig viden og mulighed for værdiskabelse. 

ESG-rapportering er en tværgående opgave med forgreninger til store dele af din organisation. Den viden, det kræver i forbindelse med dataindsamling, er i stor grad forankret uden for finans, og derfor bør processen tilpasses, så de respektive teams involveres. Fx kan du med fordel inddrage Quality samt Health & Safety ift. at levere input om arbejdsskader og sygdoms-/fraværs-KPI’er. 

Eller du kan inddrage Facility Management ift. indsamling af bygningers forbrugsdata. 

På samme måde kan Legal eller Compliance hjælpe med emner såsom whistleblowing og code of conduct. 

Brug de eksperter, du har i organisationen, som er fortrolige med emnerne under ESG-paraplyen. 

Og tænk på ’give-back’ til de afdelinger, der rapporterer til dig. Kan du give dem nye indsigter, fx i form af relevante trend- eller benchmark-analyser for deres område? 

Der er mange grunde til ikke at vente til slutningen af året med at se på, hvordan ESG-tallene ser ud. 

Forestil dig et scenarie, hvor der ikke er nogen løbende finansiel rapportering. Du får blot en overraskelse i slutningen af året. Hyppigere rapportering hjælper dig med at følge tendenser og mål og giver dig mulighed for at rette op på proces- eller rapporteringsfejl i løbet af året – det samme gælder for ESG! 

En hyppigere frekvens vil fremme forankring og ejerskab af processerne og gøre det muligt at arbejde mere målrettet med de rapporteringsansvarlige om bl.a. datakvalitet og datatilgængelighed. 

Glem ikke, at det ofte er de samme mennesker, der er ansvarlige for årslukket af den finansielle rapportering, der bliver involverede i eller ansvarlige for ESG-rapporteringen. Det kan derfor være en fordel ikke at lægge størstedelen af arbejdet med ESG-rapporteringen oven i årslukket, da det ikke er muligt at håndtere de næsten uundgåelige diskussioner, der vil opstå om ESG-retningslinjer, data og kvalitet, uden at det påvirker deadlines på deres andre opgaver. 

Ovenstående seks punkter udgør nogle generelle udfordringer ved etablering eller tilpasning af ESG-rapportering. Står du selv med udfordringer i forbindelse med din virksomheds ESG-rapportering, og har du brug for sparring eller hjælp til implementering, kan Basico hjælpe dig sikkert i mål. 

ESG udvikler sig med rasende fart i denne tid og spænder samtidig vidt og bredt. 

Nogle af de emner, der er på vores radar i 2025, er: