ESG-toget kører – og det er en fordel at stige tidligt på.

Da vi spørger Bente Overgaard, hvordan hun foreslår, at man tager hul på ESG-rapportering, falder svaret prompte:

“Jeg ville nok starte med at finde ud af, hvilke dele af ESG der er relevante at rapportere på for din virksomhed. Og fokuser din indsats dér,” siger Bente Overgaard og uddyber:

“I min optik er E – environmental – det sværeste område. Det er her, problemstillingerne ligger, og det er her, virksomhederne famler lidt. Derfor er det en god idé at finde ud af, om der er nogle rammer, man kan støtte sig op ad”, siger hun og forklarer, at hun ville kigge mod NASDAQ’s IFRS-rapportering, hvis hun var en virksomhed, der skulle begynde med ESG-rapportering. Den indeholder nemlig nogle måltal og definitioner, du kan arbejde ud fra – og som giver en fornemmelse af, hvad det er for en opgave, du kigger ind i, når du skal til at rapportere på ESG.

“Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at der er dataudfordringer. Mange synes, at det er svært og nyt at arbejde med den her type data – og det er det. Jeg vil igen henvise til IFRS og NASDAQ og deres definitioner, for der er sandsynligvis noget, du kan bruge i dem. Derudover er der en del banker, interesseorganisationer og rådgivningshuse, der tilbyder at hjælpe på dette område.”

Bente Overgaard tilføjer, at E-området også er det sted, hvor der er større ændringer og investeringer forbundet med at leve op til måltallene i ESG-kravene.

“Det kan også være vigtigt at ændre på en skæv kønsbalance, men det er ofte nemmere at ændre på den end at træffe beslutning om store investeringer for at nedbringe sit CO2-aftryk,” siger hun og tilføjer: ”Og det er jo i øvrigt ikke kun CO2, du skal forholde dig til på E-området; vand, biodiversitet, cirkulære forretningsmodeller osv. er også vigtige interesseområder ift. de miljø­mæssige måltal. Og regulering af disse områder er kommet for at blive. Derfor er det også vigtigt, at bestyrelses- og ledelseslaget tager drøftelserne om virksomhedens strategiske valg på de her områder allerede nu.”

Kravene til ESG-rapportering omfatter i første omgang store virksomheder. Så nogle små og mellemstore virksomheder tænker måske, at de foreløbigt går fri af ESG-kravene, og at det derfor ikke er relevant for dem at forholde sig til dem.

“Men det synes jeg, at du skal prøve at tænke igennem igen. For selvom du måske ikke er omfattet af lovgivningen i fase 1, så flytter markedskravene sig. Og lige så snart de store og mellemstore virksomheder er blevet omfattet af lovkravene, så er det de mindre virksomheder, der står for tur.”

“Og den helt store udfordring i E-delen for de store virksomheder, det er scope 3-kravene – dvs. udledning i værdikæden. Men for andre er det jo nærmest et scope 1-krav, fordi de skal levere ind upstream i værdikæden. Så selvom man som mindre virksomhed ikke er omfattet direkte af lovkrav endnu, så kan man som leverandør være omfattet af de store virksomheders scope 3-krav – så det kan være vigtigt at have styr på det her, hvis du fortsat vil kunne levere til de store kunder,” forklarer Bente.

I oversigten over CO2 og scope 1, 2 og 3 på næste side kan du se, hvordan mindre og mellemstore virksomheder også kan blive omfattet af ESG-krav allerede nu, hvis de fx er leverandør til en stor virksomhed.

Figuren viser, hvilke konkrete ESG-nøgletal virksomheden skal rapportere på.

Greenhouse Gas (GHG)-Protokollen er en frivillig standard. Den er internationalt anerkendt og udbredt for opgørelse og rapportering om drivhusgasser, herunder CO2. Den dækker rapportering af de seks drivhusgasser. GHG-Protokollen foreslår, at virksomheder rapporterer på deres samlede klimaaftryk. For at gøre dette omregnes alle drivhusgasserne til CO2 ved hjælp af begrebet CO2-ækvivalenter (også kaldet CO2 e). De seks drivhusgasser er kuldioxid, metan, lattergas, hydrofluorcarbon, perfluorcarbon og svovlhexafluorid.

Udfordringen med ESG-rapportering er helt åbenlyst størst, hvis man er en produktionsvirksomhed, for det er ofte begrænset, hvor stort ens CO2-aftryk er som servicevirksomhed. Bente Overgaard påpeger, at især små og mellemstore produktionsvirksomheder derfor ser ind i nogle forventninger og krav, som det vil tage lidt tid og en række ind­satser at forberede sig på.

“Dermed ikke sagt, at man skal kaste alt andet over bord. For mange små og mellemstore produktionsvirksomheder er ramt af kæmpe udfordringer lige nu på grund af de stigende energipriser, stigende rå­varepriser og forstyrrelser i værdikæden, og mange har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. ESG er ikke det eneste hensyn, men jo hurtigere man kan begynde at danne sig et overblik over, hvor meget man bruger og udleder, jo bedre stiller man sig alt andet lige fremadrettet,” forklarer Bente Overgaard og tilføjer: ”Man kan bruge uendeligt mange ressourcer på det her, og prioriter derfor det, der er ’materielt’.”

Bente Overgaard forklarer, at der kan være fordele ved at oprette et ’center of excellence’ med ESG-kompetencer. Med en eller flere medarbejdere, der har ESG som fokus­område.

“Måske er det blot en deltidsressource, der er nødvendig, hvor en af dine nuværende medarbejdere nøjes med at dedikere en del af sin tid til dette område. Men ved at forankre et tydeligt ESG-ansvar sikrer du, at der bliver taget hånd om det.”

“Derudover er det vigtigt at sætte sig nogle delmål. Og at få defineret nogle must-win battles, der kan hjælpe med at nå delmålene – og det er vigtigt at sørge for, at du får fulgt op på dem og arbejdet dig hen imod dem – nøjagtigt som i enhver anden transformation,” forklarer Bente Overgaard.

Hun tilføjer, at der skal opsættes nogle klare måltal og KPI’er for ESG. For der ligger en høj grad af sandhed i, at ’du får, hvad du måler’. Men KPI’erne kan ikke stå alene. De skal understøttes af medarbejdernes – og ikke mindst ledelsens – daglige handlinger.

“Bestyrelsen og direktionen skal gå forrest og sende et klart signal til medarbejderne om, at vi mener det her – og at det er den her vej, vi går. For det er jo i bund og grund en kulturændring, vi er ude i.”

Der er ikke så meget slinger i valsen, da vi spørger Bente Overgaard, hvor hun ser ESG rykke hen:

“ESG kommer som udgangspunkt til at bo i CFO-området fremover – ’period’. Fordi det er her, vi har kompetencerne til at sikre validiteten i dataene.”

Derfor mener Bente Overgaard også, at det er afgørende, at CFO’en har det rigtige perspektiv og mindset ift. at arbejde med ESG. ”CFO’en skal synes, at ESG-nøgletal er lige så vigtige som de finansielle, og de skal behandles på samme måde,” siger hun.

“Selvfølgelig er kommunikationen og den gode historie også vigtig, men du har kun den gode historie at fortælle, hvis du har validitet i dine tal. Derfor bor ESG i CFO-­området fremover snarere end i markeds­føring og kommunikation. Kommunikationsafdelingen, hvor mange virksomheder tid­ligere har haft deres CSR-indsats forankret, vil også have opgaver, men ESG bliver mere og mere metodisk, tal- og datadrevet, og tal skal være valide”, siger Bente og trækker på smilebåndet, inden hun runder af:

“Transparens er vigtigt fremover, og virksomhedens kommunikation skal være funderet i tal og data for at være troværdig.”