en
da
En velfungerende ESG-driftsmodel er et nødvendigt værktøj til at skabe struktur og retning for din virksomheds ESG-krav – og her er en solid ESG-regnskabsmanual essentiel. Derfor spiller Finance en central rolle i din virksomheds arbejde med bæredygtighed og compliance. I denne artikel kan du læse om CFO’ens fokuspunkter på vej mod en effektiv og pålidelig ESG-regnskabsmanual.
Med stigende krav til ESG-rapportering er det blevet afgørende at opbygge en robust ESG-driftsmodel. Det er en driftsmodel, som kræver strukturerede processer til dataindsamling, controlling og konsolidering, der kan tilpasses både nuværende og kommende krav.
Og her spiller CFO og Finance en central rolle i at sikre, at virksomhedens ESG-mål forankres i organisationen og understøttes af robuste rapporterings- og dataprocesser, og at ESG-data opfylder krav til relevans, retvisende beskrivelse, sammenlignelighed, verificerbarhed og forståelighed – rammer, som er beskrevet i EU’s direktiv om CSRD, og som vi også kender fra de finansielle data.
Med udgangspunkt i CSRD og ESRS-standarderne skal ESG-information opdeles i nøglesektioner (generel information, miljø, socialt ansvar og forretningsadfærd) og integreres i årsrapporten. Finansafdelingens erfaring med lovpligtig rapportering og kontrol gør den til den oplagte funktion til at sikre, at ESG-rapporteringen overholder regulatoriske krav og kvalitetsstandarder.
En tværorganisatorisk opgave
Selvom ansvaret for den kvantitative del af ESG-rapporteringen bør forankres i finansafdelingen, betyder det ikke, at alle opgaver vedr. dataindsamlingskontroller nødvendigvis skal udføres i Finance.
Fx ligger ansvaret for medarbejderdata hos HR, men bliver indrapporteret til Finance som del af enten løbende eller årlig rapportering. Samme princip gælder også for ESG-data, hvor ansvaret for den pågældende data er placeret, hvor data opstår. Altså har fx produktionen, facility management eller lignende ansvar for fx affaldsdata, diversitet eller vand, varme og energi til CO2-beregninger. Finance bør dog påtage sig ansvaret for at sikre, at ESG-data i rapporteringen er retvisende og korrekt, da de besidder de nødvendige kompetencer til at strukturere data og kvalitetssikre via kontroller.
ESG-driftsmodellen bliver derfor en tværorganisatorisk og sammenhængende model. Her er CFO’en og finansafdelingen de centrale aktører i at sikre, at den ikke kun opfylder de nuværende krav, men også er skalerbar og robust nok til at tilpasse sig senere standarder og forventninger, så ESG-rapporteringen lever op til kravene om kvalitet, pålidelighed og gennemsigtighed – og herved de overordnede krav til virksomhedens compliance.
ESG-regnskabsmanualen som operationelt bindeled
En ESG-driftsmodel fungerer som et rammeværk, der med afsæt i dobbelt væsentlighedsvurderingen skaber struktur og klart definerede roller og ansvar for virksomhedens behandling af ESG-krav. Det sker ved at definere klare processer og ansvarsområder og herved operationalisere opgaverne med at indsamle, kvalitetssikre og rapportere på ESG-data.
En central komponent i driftsmodellen er ESG-regnskabsmanualen, der fungerer som operationelt bindeled mellem rapporteringskrav, forretning og selve rapporteringen.
Manualen definerer de rammer og processer, som medarbejderne skal følge i forbindelse med dataindsamling, databehandling, kvalitetssikring og rapportering af nødvendige datapunkter. Ved at etablere et fælles rammeværk på tværs af organisationen bidrager manualen til at skabe transparens og ensartethed i rapporteringen, samtidig med at den sikrer overholdelse af regulatoriske krav og timing heraf.
Manualen bør indeholde og berøre centrale elementer, såsom:
Framework for rapportering: Denne sektion skitserer rammerne, organiseringen og de interne dokumenter, der er relevante for at forstå den samlede rapporterings- og kontrolstruktur for ESG i virksomheden. Fx kan du her beskrive, at regnskabspraksis og rapporteringsomfanget er udarbejdet med input fra GHG-protokollen og CSRD (herunder ESRS) og derudover i henhold til EU-taksonomi og Science Based Targets Initiative (SBTI).
Estimeringsprincipper: Klare retningslinjer for, hvordan data estimeres, når direkte afmålinger eller data ikke er mulige og/eller tilgængelige at indsamle, samt metoder til at sikre konsistens og gennemsigtighed i rapporteringen på tværs af enheder, lande og personer.
KPI-ordbog: Giver en oversigt over centrale KPI’er, der skal rapporteres i bæredygtighedsrapporten, samt kort beskrivelse af definitioner, udregninger og eventuelle henvisninger til relevante eksterne dokumenter.
Regnskabsmanualen understøtter risikostyring
En robust ESG-regnskabsmanual understøtter din virksomheds opgave med at identificere, vurdere og håndtere risici forbundet med ESG-data. Risikostyring spiller en central rolle, da fejl, mangler eller inkonsistens i ESG-data kan have betydelige konsekvenser for ledelsens muligheder for at indfri ESG-strategien og opfylde de regulatoriske rapporteringskrav.
Fx kan virksomheder støde på udfordringer med præcis rapportering af materialeforbrug, såsom forskelle mellem indkøb, lagerbeholdning og faktisk anvendelse. Sådanne uoverensstemmelser kan skabe usikkerhed om dataenes kvalitet og pålidelighed. Her er en ESG-regnskabsmanual central for at understøtte en præcis, konsistent og rettidig rapportering af ESG-data, samtidig med at den understøtter risikostyring. Desuden reducerer den behovet for interne kontroller, da den minimerer iboende risiko for fejl.
ESG-regnskabsmanualen er også et værdifuldt redskab i samarbejdet med revisionen. Her kan en veldefineret manual bidrage til en mere effektiv proces, da den entydigt beskriver den anvendte praksis, så I kan fokusere på budskabet og i mindre grad praktikken. Selvom udarbejdelsen af en ESG-regnskabsmanual kan synes at være en triviel proces, vil den fungere som katalysator for en rettidig afklaring af førnævnte kompleksiteter, inden de potentielt udmønter sig i fejl og ineffektivitet.
På næste side bliver du præsenteret for nogle af de mest almindelige udfordringer samt anbefalinger til, hvordan du kan håndtere dem.
- Bemærk, at lovkravene for ESG-rapportering revurderes, og denne artikel er baseret på gældende lovgivning per ultimo februar 2025.
Din guide til en robust ESG-regnskabsmanual
Nedenfor beskriver vi nogle af de typiske udfordringer, som virksomheder kan støde på i processen med at udarbejde ESG-regnskabsmanualen, samt anbefalinger til at løse dem.
Udfordring
Anbefaling
Manglende interne kontroller og governance omkring ESG-data:
Data indsamles ofte manuelt og uden de samme kontroller som finansielle data. Dette øger risikoen for fejl og mangler, hvilket kan svække troværdigheden.
- Implementer en governance-struktur, hvor ESG-data gennemgår samme kvalitetskontroller som finansielle data.
- Udpeg ansvarlige for indsamling, validering og rapportering af ESG-data i forskellige afdelinger.
- Definer placeringen og ejerskabet af kontrolmiljøet - centraliseret eller decentraliseret.
Mangel på dataintegration mellem ESG og økonomiske processer:
ESG-data er ofte spredt på tværs af systemer og teams, hvilket gør det svært at samle og integrere dataene i virksomhedens overordnede finansielle rapportering.
- Invester i integrerede systemer, der kan håndtere både ESG og finansielle data.
- Sikr, at ESG-metrics og finansielle KPI’er er harmoniserede, så de kan sammenlignes og bruges til beslutningstagning.
- Udnyt sammenhængen mellem de finansielle og ESG-data i forbindelse med controllingen heraf (afstemninger og sandsynliggørelse mv.), hvilket kan hjælpe med at sikre fuldstændigheden og nøjagtigheden af data.
Definition af KPI'er og KPI-ordbogen:
Mange virksomheder har svært ved at definere klare og konsistente KPI’er, især når der er manglende standardisering mellem brancher eller interne afdelinger. Det kan også være udfordrende at koble ESG-data til finansielle data på en meningsfuld måde.
- Udarbejd en klar KPI-ordbog med standardiserede definitioner, datakilder og beregningsmetoder for hver KPI.
Risiko for 'greenwashing' eller manglende gennemsigtighed:
Mangelfuld dokumentation eller uklar rapportering kan føre til beskyldninger om greenwashing og skader virksomhedens troværdighed.
- Dokumenter alle data, antagelser og beregningsmetoder grundigt for at minimere risikoen og tvivlen om data og specielt omkring estimater og skøn.
- Sørg for, at ESG-rapporteringen er i overensstemmelse med relevante standarder og frameworks (fx CSRD, ESRS).
Udfordringer med risikovurdering og prioritering:
Virksomheder mangler ofte en struktureret tilgang til at vurdere ESG-risici, især på tværs af hele værdikæden.
- Kom i gang i god tid med dobbelt væsentlighedsvurderingen og med at vurdere ESG-risici..
- Involver relevante afdelinger i en tværfunktionel proces for at sikre, at risici vurderes holistisk og prioriteres korrekt.
Manglende investering i ESG-datahåndtering:
Mange virksomheder har en forventning om at kunne bringe ESG-data op på niveau med finansielle data uden at investere i tilsvarende systemer, processer og ressourcer. Dette kan resultere i mangelfuld datakvalitet, ineffektiv rapportering og dermed lavere troværdighed hos interessenter.
- Virksomheder bør erkende, at ESG-data kræver samme niveau af systematik og robusthed som finansielle data. Invester i passende teknologi og ekspertise til at håndtere ESG-data effektivt.
- Kommuniker tydeligt til ledelsen og bestyrelsen om nødvendigheden af at afsætte budget og ressourcer til ESG-rapportering, især hvis ambitionen er at levere troværdig og beslutningsdygtig ESG-information.
- Når du har fået et overblik over virksomhedens rapporteringsomfang, vurder, hvordan opgaven placeres i organisationen, og tag stilling til, hvor de rigtige kompetencer og ressourcer befinder sig.
Skal vi hjælpe med at skabe en praktisk anvendelig ESG-regnskabsmanual?
