Sanktioner – står din virksomhed for skud?

Sanktioner bruges som oftest for at lægge økonomisk pres på en eller flere nationer, som ikke agerer som de ’bør’ ifølge de sanktionerende lande.

Et eksempel på en nylig iværksættelse af sanktioner er i forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine. Her er der iværksat adskillige sanktioner af både EU, US og UK rettet mod Rusland, dens ledende støtter og dens økonomi i håb om, at sanktionerne vil presse Rusland økonomisk, så dets ledere vil stoppe krigen.

Rent konkret betyder det, at du som EU-borger i øjeblikket ikke må købe eller sælge russisk kaviar, og at virksomheder registreret i EU ikke må sælge store og tunge lastbiler med over 9 tons på bagakslen til Rusland.

Et andet eksempel er, at EU, UK og US (og tidligere FN) har iværksat sanktioner mod Iran for at lægge økonomisk pres på landet, så det ikke fortsætter med at udvikle atomvåben.

Sanktionslovgivningen er lidt forskellig afhængig af, hvilket land du kommer fra, hvilke(t) land(e) din virksomhed opererer i, og hvordan den opererer.

I EU er lovgivningen meget klar for danske virksomheder og deres datterselskaber i resten af EU. EU’s gældende sanktioner er baseret på EU-forordninger, som er direkte retsakter og derfor er gældende lovgivning for alle EU-borgere og selskaber, dvs. alle danskere, danske selskaber og al forretning, de udøver i Danmark og inden for EU.

Ønsker din virksomhed at handle i US dollars, at have samhandel med amerikanske selskaber og/eller den amerikanske stat, eller har din virksomhedsgruppe selv et amerikansk registreret selskab? Så skal du efterleve de sanktioner, som den amerikanske stat har lovgivet om.

Har din virksomhed et ønske om at have samhandel med selskaber registreret i UK (England, Skotland og Wales), med de britiske myndigheder, eller har din virksomhedsgruppe selv et selskab registreret i UK? Så skal du efterleve de sanktioner, som de britiske myndigheder har lovgivet om.

Sidst – men ikke mindst – er det FN’s Sikkerhedsråd, der udsteder FN-sanktioner, og disse er først gældende, når og hvis den danske stat bekræfter dem, hvilket den ofte gør.

Vi har allerede været inde på, at sanktioner anvendes af nationer for at stoppe en given adfærd, der anses for uønsket.

Herunder oplister vi nogle af de områder, sanktioner kan ramme. De kan fx ramme:

• Et lands forskellige sektorer, såsom banker og andre finansielle institutioner
• Et lands statsejede virksomheder, regeringsmedlemmer, regeringens ledende støtter eller andre ledende personer (fx oligarker i Rusland), ledende militærfolk og eventuelle familiemedlemmer til sådanne sanktionerede personer
• Import og eksport af produkter til og fra det sanktionerede land, såsom køb og salg af russisk olie og kaviar som tidligere nævnt.

Indrejseforbud, fastfrysning af deres aktiver i udlandet samt fjernelse af muligheden for at gøre forretning i relevante lande.

Desuden må en sanktioneret person ikke være en ledende medarbejder eller kontrollerende ejer i et udenlandsk selskab. Det vil kunne fremtvinge et eventuelt salg, da selskabet ellers ikke vil kunne operere uden ejer og ledelse.

Fastfrysning af virksomhedernes aktiver samt forhindring af virksomhederne i at operere uden for deres lands grænser, af sanktionerede banker i at operere internationalt og af sanktionerede virksomheder eller den sanktionerede stat i at få adgang til udenlandsk valuta.

Produkter, som kan bruges direkte eller indirekte til krigsførelse (fx store lastbiler), produkter og teknologi, der kan bruges direkte eller indirekte til produktion af fx atomvåben, eller produkter, der kan generere indtægter for det sanktionerede land såsom salg af olie og gas.