Kan du se skoven for bare træer?

De største danske virksomheder, regn­skabs­­­­­klasserne stor C og D, har siden 2009 været underlagt krav om at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, som senest er skærpet med en lovændring i 2018 med effekt i 2020 – et generelt fokus på rede­gørelse for virksomhedens samfunds­ansvar, som omtales som CSR, hvilket er en forkortelse for Corporate Social Responsibility.

Hvad dækker CSR over?

CSR dækker over en bred samling af bæredygtige aktiviteter, eksempelvis sociale forhold, korruption og bestikkelse, menneske­rettigheder og medarbejderforhold. CSR beskriver dermed virksomhedens sociale ansvar og dækker over alt fra miljømæssige hensyn til hensyn til samfundet generelt. CSR har til formål at imødekomme en bredere gruppe af interessenter, fx myndigheder, samfundsorganisationer, kunder og medarbejdere.

I 2021 trådte ESG, der står for Environmental, Social & Governance, til som et tillæg til CSR, men med det specifikke fokus at efter­komme krav fra investorer og analy­tikere om ikke-finansielle data vedr. virksomheders historiske performance inden for samfundsansvar.

ESG er et udtryk for de specifikke områder vedr. ikke-finansielle data, som i stigende grad efterspørges af investorer og analytikere, når de skal vurdere virksomheders samfundsansvar. Der findes endnu ikke en fælles standard for ESG eller for, hvilke nøgletal der skal eller bør indgå i værdi­ansættelsen af en virksomhed, men retningslinjer fra EU er på vej.

Med øget fokus på samfundsansvaret og særligt klimapåvirkningen får CSR – og herunder ESG-rapportering – større og større betyd­ning for omverdens bedøm­melse og værdiansættelse af virksomhederne og anses nu som helt centralt i virksomhedernes forretnings­mæssige strategi. Desuden er det blevet et vurderings­parameter og i flere tilfælde et adgangskrav for investorer og långivere.

Hvorledes virksomhederne skal forholde sig til ESG i forbindelse med deres strategi og rapportering er fortsat under udvikling, men der er i løbet af 2021 taget nogle afgørende skridt på internationalt niveau.

Det er sket med etableringen af International Sustainability Standards Board (ISSB) og udgivelsen af to prototype-standarder fokuseret på hhv. klimarelaterede oplys­ninger og generelle bæredygtighedsoplysninger.

De egentlige udkast til standarder for­ventes at blive udgivet i løbet af 2. halvår i 2022. Men indtil de endelige standarder er blevet vedtaget i EU, har virksomhederne mulighed for bl.a. at benytte de frivillige rapporteringsskabeloner og taksonomien fra Erhvervsstyrelsen med forslag til beregningsmetode for en række specifikke nøgle­tal, som er fordelt på hhv. Environmental, Social og Governance.

Det betyder helt konkret, at der lige nu er spillerum og plads til fortolkning i forhold til, hvordan der rapporteres, hvilket standardiseringen forventes at ville eliminere.

Udviklingen i eksterne krav vedr. ESG fra både EU, investorer, långivere og arbejds­tagere er sket så hurtigt, at det ikke har været muligt at etablere én fælles standard og praksis. Det skaber naturligvis en udfordring for virksomheder og er tillige oftest en meget manuel og tidskrævende proces, der skal løses af medarbejdere, som endnu ikke selv har oparbejdet års erfaring på området.

Men ESG-rapporteringen er kommet for at blive og formodes at tage til i omfang. Desuden forventes det at få større ind­flydelse på værdisætningen af virksomheder, tilgangen til finansieringsmuligheder samt muligheden for at tiltrække medarbejdere – hvorfor det med rette fylder meget hos virksomhederne i 2022. 

Hvad dækker ESG over?

ESG dækker over væsentlig information om en virksomhed inden for miljø og klima, virksom­hedens sociale/samfundsmæssige påvirkning og den generelle styring af virksom­heden (governance). ESG-data er de ikke-finansielle data, som investorer og analytikere i stigende grad efterspørger, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder.

Hvis vi sammenstiller ESG-rapporteringen med anden ekstern rapportering i årsrapporten, så adskiller den sig primært ved at bestå af ikke-finansielle data – men dog stadig data. Det er stadig information, som løbende skal defineres, indsamles, kontrolleres, dokumenteres, konsolideres og rapporteres. Den primære forskel ses ofte i selve registreringen, hvor der er behov for at udvide den eksisterende proces til også at indeholde underliggende data til beregning af de nye nøgletal.

Men uanset om vi snakker om finansielle eller ikke-finansielle data, så er det en fordel at sætte det i proces for at sikre, at data bliver indsamlet stringent, homogent og automatisk. Desuden kræver data – finansielle eller ej – en klar definition, som både kan kommunikeres og sættes på formel – hvilket også gør det lettere løbende at kalibrere metoden, når den allerede er sat i system.

Givet usikkerheden om både omfang af nøgletal og beregningsmetode i kombination med en relativt kort tidslinje imellem eventuel publicering af definitioner og rap­porteringskrav kan du drage nytte af allerede nu at indlede de forberedende øvelser.

Det gælder særligt i forhold til at etablere en reel proces om indsamling, håndtering og rapportering af ESG-nøgletal, så du har et udgangspunkt, når eventuelle ændringer banker på døren. Og skulle de ikke komme, så har du en proces, som sikrer effektiv brug af dine medarbejderes tid og tankekraft.

Ved at etablere en proces vil det være muligt at sikre:

Derudover vil det gøre det muligt at system­understøtte dataindsamlingen og lade den indgå i den eksisterende datamængde og dataflow, hvor definitioner og beregninger styres fra centralt hold.

På den måde kan tilpasninger dokumenteres og forankres med kort varsel, i takt med at retningslinjer offentliggøres.

ESG indgår i dag i ledelses­beretningen, således at det skal indrapporteres i henhold til samme tidsfrister som resten af regnskabet.

Det betyder, at de nye krav skal opfyldes i en periode, der i forvejen er præget af knaphed på hænder. Derudover er under­liggende data ikke nødvendigvis let tilgængelige. Særligt ikke hvis man som virksomhed spænder over flere lande. I de tilfælde kan det være en fordel at starte processen op vedr. dataindsamling, principper, validering og dokumentation i god tid. 

Når det gælder processer, ser vi typisk, at nedenstående fem områder skal spille sammen, for at processerne i økonomifunktionen fungerer. Du skal sikre:

1. Rette, og tilstrækkelige, kom­petencer – enten via uddannelse eller rekruttering. Sidstnævnte kan især være udfordrende, idet markedet for ESG stadig er forholdsvis nyt, og da udbuddet af medarbejdere med den rette erfaring er lavt i forhold til efterspørgslen.
   
   
2. Systemunderstøttelse af processen for dataindsamling, kon­soli­dering, kontroller, masterdata, definitioner og beregning samt rapportering.
   
   
3. Klare interne spilleregler og en definition af, hvorledes man internt skal forholde sig til nye krav fra eksterne parter, fx diversitet i rekruttering, medarbejderomsætning, affald, CO2-udledning, vandforbrug, elforbrug m.v.
   
   
4. Klarhed om, hvilken kultur (ændring) der ønskes på baggrund af en ny proces. Desuden skal du vurdere, om der er behov for ændringer af ledelses­strukturen eller af finans’ rolle i virksomheden.
   
   
5. Den rette organisering. Kan den nye proces håndteres af den eksisterende organisation/team, eller er der brug for at om­organisere i forhold til, hvor informa­tionen findes?