Lønområdet i fremtiden – fra højrekørsel til hamsterbarsel.

Du kan påvirke fremtiden, fordi du arbejder med løn. Lønområdet er nemlig en af de vigtigste funktioner i en virksomhed og samtidig et område uden så megen bevågenhed – og det betyder, at du har gode betingelser for at gennemføre nogle af de ændringer, mange af os går og drømmer om.

Sådan lød et af nøglebudskaberne til bogreceptionen for ’Din guide til lønprocessen’ af Henrik Schøtt Kjærgaard, der til daglig er Partner i Basico. Sammen med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen gjorde han os klogere på nogle af de udfordringer og muligheder, lønområdet står over for.

Søndag den 3. september 1967 skiftede Sverige vejbane. Nu skulle svenskerne køre højrekørsel, og dem, der ikke havde omstillet sig til ændringen, blev pludselig gjort til spøgelsesbilister ved at gøre, som de plejede.

Det er i overført betydning den samme udfordring, vi alle sammen står over for nu, ifølge Anne Skare Nielsen. Vi skal over på det, hun kalder den rigtige side af fremtiden, for hvis vi kører med speederen i bund i de gamle paradigmer, kommer vi til at få modkørende kriser og problemer i hovedet hele tiden.

Det gælder også for lønområdet. For det er bl.a. gennem lønnen, at alle de ting, vi ønsker os, bliver gjort konkrete.

Og tiden er løbet fra nogle af de gamle måder at tænke løn og løngoder på, mener Anne Skare Nielsen. Derfor sidder du som lønmedarbejder med nøglen til at få lønområdet over på den rigtige side af fremtiden.

Der er nemlig ved at ske et værdimæssigt paradigmeskift, som også rammer lønområdet. På Anne Skare Nielsens trendkort står der fx under overskriften dumme penge ←→ intelligente penge:

”Penge bliver 100% digitale og ændrer natur. Ligesom e-sport ikke er sport med strøm i, er digitale penge ikke penge, som vi kender dem. Penge vil blive et trænings- og styringsredskab, så vi fx kan aftale med dem, hvad de må bruges til – og de vil selv kunne finde derhen, hvor den største værdi skabes.”

For når penge bliver digitale, kan vi nemlig give dem samvittighed. Når vi bruger vores penge på gode gerninger, vil de kunne stige i værdi – og tilsvarende falde, når vi bruger dem på noget dårligt eller på noget, vi ikke vil.

Den helt store ændring i det værdimæssige paradigmeskift, vi er i gang med, er overgangen fra mere til bedre.

De måder, vi har været vant til at tænke løn og løngoder på, er nemlig ved at være utidssvarende. For vi sidder fast i en tankegang om, at de eneste lønparametre, vi kan skrue på, er mere fritid og flere penge. Men der er mange flere muligheder.

Giver det fx mening at gå på pension, når man er 68 år, hvis den gennemsnitlige levealder er 100-120 år – eller skal vi have mulighed for at tage pauser undervejs, inden vi bliver nedslidte? Og skal barslen automatisk følge det antal børn, du får, eller skal arbejdsgiveren blande sig uden om, hvad folk bruger deres barsel til, og bare sige ”nå da da”, hvis en medarbejder vil tage barsel med sit indre barn eller sin hamster?

Og hvem skal eje vores stamdata i fremtiden? I takt med at vi skifter job oftere, end vi nogensinde har gjort – og måske endda kun har korte projektansættelser – virker det fx unødigt dyrt og besværligt at skulle flytte sin pensionsaftale ved hvert jobskifte. Kunne en løsning være, at det ikke er arbejdspladsen, men os selv, der skal eje vores pensionsaftaler og stamdata? Det var bare nogle af de spørgsmål, deltagerne blev bedt om at diskutere med afsæt i Anne Skare Nielsens trendkort. Og snakken gik lystigt ved bordene.

For måske er hamsterbarslen ikke kommet ud på din arbejdsplads endnu, men det er alligevel tydeligt, at noget er under opbrud – og at du, der arbejder med løn, kan være med til at omsætte folks drømme til virkelighed.