Fra lyden af en knappenål til partnerrolle: 10 år med Boldsen og Vissing

I september 2015 trådte Trine Vissing og Morten Boldsen ind ad døren til Basico for første gang, og meget er ændret siden da. Blandt andet har de begge taget turen hele vejen op gennem fødekæden og er i dag en del af Basicos partnergruppe. Den rejse og meget mere kan du læse om her.  

Der kan ske meget på 10 år. Både med en virksomhed og med de mennesker, der er med til at præge den. To af dem har vi lukket inde i et mødelokale for at læne os lidt tilbage i tiden og reflektere over det, der har bragt dem frem mod det jubilæum, de nu kan fejre. 

Som den første fastansatte i Basicos Legal-afdeling har Trine Vissing spillet en vital rolle i den del af Basicos forretningsområde, og hun fungerer i dag som servicelineleder, ligesom hun er en del af ledelsen som seniorpartner. Men sådan så verden bestemt ikke ud, hvis vi spoler tiden tilbage til 2015 og en 10 år yngre Trine Vissing, som kom til Basico fra et stort advokathus. 

“Da jeg startede, var det tæt på, at jeg ikke kunne blive ansat, for man skulle have mindst 10 års erfaring, og jeg tror, at jeg havde 9. Jeg blev ansat på laveste konsulentniveau – den titel, vi i dag ville give til en nyuddannet,” griner hun.  

Og at hun overhovedet endte i et konsulenthus, var bestemt ikke noget, der umiddelbart havde ligget i kortene. Men hun opdagede, at hendes tilgang til at arbejde passede overraskende godt til livet som konsulent. 

”I og med, at jeg var den første fastansatte i Legal, havde jeg ikke umiddelbart nogle jurister at spejle mig i, som jeg havde været vant til fra de steder, jeg kom fra. Til gengæld mødte jeg en masse ligesindede på den måde, at her var der også nogle, som gerne ville ud og løse opgaver ude hos nogle kunder. Herinde blev det bare italesat som, at ’det er jo, fordi du er konsulent’. Jeg vidste bare ikke, at det var et konsulent-gen, før jeg startede her.” 

For Morten Boldsen var livet som konsulent ganske velkendt, før han skrev Basico på visitkortet. Han var hos et større konsulenthus uden at være udpræget glad for det. 

”Og jeg tænkte, det eneste jeg ikke skal igen, det er simpelthen at være konsulent,” siger han. 

Men skæbnen ville det anderledes, og i september 2015 blev han kastet direkte ud i det: 

”Jeg kan godt huske min første dag, fordi der blev jeg hentet ude foran Fields, fordi jeg skulle med til Aalborg i tre dage på en kundeopgave. Så det var min første arbejdsdag, og det var først om torsdagen, at jeg var på kontoret første gang,” fortæller Morten Boldsen: ”Så var man ligesom i gang.” 

De to jubilarer kom som bekendt begge fra store, meget veletablerede huse. Og derfor var det også en ny kultur, de begge mødte, da de blev en del af Basico. 

”Basico var virkelig noget andet dengang. Det var ikke, fordi det var en startup, men alligevel var der lidt mere startup-atmosfære herinde, end der er i dag, fordi vi var så meget mindre. Og det gjorde jo også, at onboarding var lidt mere tilfældigt. Det var ikke skemalagt på samme måde som nu, hvordan du skulle onboardes,” husker Trine Vissing. 

Morten Boldsen supplerer: 

”Det var jo en virksomhed, der var præget af en associate-tankegang på det tidspunkt. Altså, der var ikke mange fastansatte konsulenter – og alle onboarding-procedurer var rettet mod associates. Og det er en af de væsentligste udviklinger, der er sket i de år, vi har været her – at vi er blevet langt mere fokuseret på fastansatte og at bygge et fremsynet konsulenthus op med talentudvikling og udviklingsmuligheder og alt, hvad der følger med. Og det har givet en helt anden virksomhed.” 

En anden ting, der har ændret sig, er lydniveauet på kontoret. 

”Jeg husker, der var så stille på kontoret. Du kunne jo høre en knappenål falde. Det var voksne mennesker, der sad ved deres computer, og hvis man skulle tale, så gik man et eller andet sted hen,” husker Morten Boldsen, og det samme gør Trine Vissing, der som jurist pludselig fandt sig selv blandt en masse skærme med Excel-ark: 

”I starten blev der faktisk klaget lidt over, at der var meget larm ovre fra den nye Legal-afdeling. Men som jurister var vi jo vant til at tale sammen og diskutere løsninger. Vi kan jo ikke putte tingene ind i Excel, og så kommer der et resultat ud. Dengang kunne finansfunktionsfolk lidt groft sagt godt sætte sig ned bag en skærm og så ikke tale med nogen hele dagen, fordi de sagtens kunne udføre deres opgaver uden at være i interaktion med nogen. Men det tror jeg også har udviklet sig meget i dag.” 

I 2019 blev Trine Vissing en del af partnergruppen. Det var en naturlig udvikling, da hun allerede på daværende tidspunkt var blevet servicelineleder for Legal-afdelingen. Men alligevel var det ikke en udvikling, der var helt naturlig. I hvert fald ikke, hvis man havde spurgt hende i 2015: 

“Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg sagde til min jobsamtale, at jeg ikke ville være partner. For jeg havde set, hvordan det var i de store advokathuse, og det var bestemt hverken et liv eller et værdisæt, jeg kunne se mig selv i.” 

Mødet med Basicos partnergruppe havde dog fået hende på andre tanker i de år, hun havde været ansat. Her oplevede hun, at partnerrollen i høj grad handlede om at sørge for at få opgaver ind og sikre sig, at konsulenterne i ens afdeling er godt klædt på til at løse deres opgaver hos kunderne. Og så var der også en anden væsentlig faktor: 

”Det så ud som om, at de partnere, der var herinde, de faktisk havde det sjovt med hinanden,” siger hun. 

Et år senere blev Morten Boldsen en del af partnergruppen. På et halvuheldigt tidspunkt – og så alligevel: 

”Tre måneder efter jeg blev partner, der kom Corona. Og der tænkte jeg godt nok lige, ’var det nu helt klogt det her’. Men det viste sig jo, at det var ganske klogt, fordi der var 10 andre partnere, der havde erfaringen allerede og kørte os sikkert igennem den periode,” fortæller han, inden han sætter ord på, hvad det vil sige at træde ind i partnerrollen, og det ansvar, der følger med: 

“Du påtager dig jo det ansvarsområde, at nu er du en af dem, der bestemmer, hvilken vej forretningen skal gå. Og du er en af dem, der står inde for alle beslutninger, der bliver taget – og du har en forpligtelse til at få hele holdet til at gå i samme retning.” 

Ansvarsfølelsen mærkede Trine Vissing også med det samme som partner: 

“Især i starten kan jeg huske, at jeg mærkede ansvaret for, at nu havde jeg en hel medarbejdergruppe, som både skulle trives og have opgaver nok. Jeg følte et ret stort ansvar for, at man stod med nogle folks skæbner i hænderne. De skulle have opgaver nok, trives og ikke risikere at miste jobbet. Man havde en ret stor indflydelse på, hvordan teamets liv udspillede sig – både på arbejdet og uden for,” siger hun. 

Og det er også det menneskelige fokus, der fylder mest, når snakken falder på de største motivationer for dem i deres arbejdsliv.  

”For mig er det helt klart de menneskelige relationer, der betyder mest. Uanset om det er ens kollega i supportfunktionerne, om det er en konsulent eller kunden – men det at kunne tage dem i hånden, mens de selv løber løsningerne i mål. Det synes jeg, er rigtig fedt,” siger Trine Vissing.  

Og hendes partnerkollega stemmer i: 
 
”Der er selvfølgelig mange faglige ting, der er fede, og det er også vigtigt for mig, at jeg kan komme ind og bidrage til at skabe forretning. Men jeg er ikke typen, der kunne gøre det selv eller med hvem som helst. Det skal være i samspil med nogle gode kolleger. Og det har jeg hos Basico,” slutter Morten Boldsen.