Hvad er en facility manager?
En facility manager er en vigtig lederrolle inden for facility management, som har det overordnede ansvar for at lede og holde styr på både de indendørs og udendørs områder af en ejendom (facilitet).
Facility management handler om drift og udvikling af bygninger og infrastruktur, så det giver værdi for forretningen, de ansatte og samfundet, og derfor er det relevant for enhver forretning at have en facility manager.
I takt med at den fysiske arbejdsplads forandrer sig, bliver facility managers mere og mere essentielle. De er eksperter i at navigere i de udfordringer, der følger med fjernarbejde og hybride kontorer, og de har altid medarbejdernes trivsel som deres primære fokus.
Facility Management Consulting
Hvad laver en facility manager til daglig?
En facility manager har det overordnede ansvar for at lede og holde styr på både de indendørs og udendørs områder af en ejendom. En facility managers arbejde er mangefacetteret og indebærer ofte en blanding af teknisk knowhow, ledelsesmæssige færdigheder og en dyb forståelse for virksomhedens behov. Kerneopgaverne er at garantere, at bygningerne er driftssikre og behagelige at befinde sig i.
Facility managers arbejder ofte på arbejdspladser såsom kontorer, uddannelsesinstitutioner, sundhedsfaciliteter, hotelkomplekser og andre steder, der er tilgængelige for offentligheden eller tjener som private virksomheder.
I deres daglige virke involverer jobbet typisk organisering af service- og vedligeholdelsesopgaver, overvågning af kvalitets- og sikkerhedsstandarder, håndtering af forhandlinger og kontraktadministration, budgetlægning og finansiel styring, koordinering af medarbejderes opgaver samt at opretholde en løbende dialog med kunder og andre nøgleinteressenter. Det er også en del af en facility managers rolle at sikre, at bygningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning og forskrifter.
Hvilke facility management-ydelser kan vi hjælpe dig med?
Vi hjælper virksomheder med facility management og FM-optimering med fokus på kvalitetsforbedringer, omkostningsreduktion og et FM-setup, der skaber værdi for kerneforretningen, kunder og medarbejdere.
Vi rådgiver om rammerne for FM, uden at vi står for den daglige drift.
Står du fx over for en omfattende og kompleks opgave med ESG-rapportering og dataindsamling? Vi kan hjælpe med at skabe overblik over data, udgifter og processer, samt assistere med procesoptimering, kontraktgennemgang og kontraktstyring, så aftaler og leverancer understøtter din virksomheds behov.
Opgaverne kan spænde bredt, og vi rådgiver bl.a. om driftsstrategi, politikker, udvikling og optimering af ejendomsportefølje, drift og vedligehold samt serviceaftaler.
Har du brug for sparring?
Vi er specialister i FM-optimering med analytiske kompetencer og har fokus på detaljerne med en faglig viden inden for FM, jura og økonomi. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Vil du vide mere?
Kontakt os