Forandringsledelse handler om, hvordan du leder organisationer og medarbejdere gennem komplekse transformationer og forandringer på en struktureret måde.
Det er kunsten at kombinere målrettet forretningsudvikling med grundig medarbejderinddragelse for at sikre, at alle i organisationen føler sig involveret, forstår formålet, tager aktivt del i forandringen – og ikke mindst skaber den rigtige løsning.
På den måde skabes det engagement og ejerskab, der er afgørende for jeres forandrings succes.
Mennesker er nemlig i grundessensen ikke modstandere af forandring, men i stedet modstandere af at blive forandret af andre, uden at de har deres egen selvbestemmelse og autonomi med.
Forandringsledelse kræver en strategisk tilgang
Når du skal i gang med forandringsledelse, så skal du altså sikre, at alle i organisationen føler sig hørt, forstår formålet med forandringen og ser deres rolle i den.
Det kan være lidt af en mundfuld.
Men hvis du kombinerer klare strategiske mål med medarbejderinvolvering, kan du skabe engagement og ejerskab, som gennemsyrer følgende tre grundlæggende elementer i en vellykket transformation.
Derudover mener vi, at enhver vellykket transformation hviler på tre grundlæggende elementer – som altid bør være funderet i engagement og ejerskab hos medarbejderne:
- Klar vision og strategi – et stærkt fundament, der giver retning og mening.
- Struktureret implementering – et gennemtænkt og håndgribeligt roadmap for, hvordan forandringen skal faciliteres og gennemføres.
- Fokus på mennesker og kultur – at forstå og arbejde med organisationens menneskelige dynamikker, så forandringen kan rodfæstes.

Change Management
Succesfuld forandringsledelse accepterer, at vi ikke har kontrol over andre menneskers adfærd
Ofte har klassiske change-modeller en meget top-down og kontrol-orienteret tilgang, men i forandringsprojekter kan den tilgang faktisk være kontraproduktiv – for vi kan aldrig kontrollere andre menneskers adfærd og holdninger.
Dog ved vi, hvad der skal til for at øge chancerne for succes markant, og det er bl.a. co-creation (involvering) med de mennesker, som skal føre forandringen til en realitet og drive dialoger, der rummer følelser og holdninger, og at give dem indflydelse og selvbestemmelse der, hvor det giver mening.
Når du prioriterer professionel forandringsledelse og aktivt arbejder med transformationer, skaber du en robust organisation, der kan tilpasse sig forandringer – og du bygger et stærkt fundament for fremtidig vækst og succes i din virksomhed. Nedenfor kan du finde tre eksempler på, hvordan vi hjælper med at forankre forandringer.



Sådan lykkes du med transformation
Som du nok kan fornemme, så er forandringsledelse et komplekst område. Men for at opridse feltet kort er nøgleordene for at sikre en succesfuld transformation at:
-
involvere alle niveauer i organisationen meningsfuldt
-
kommunikere klart og transparent
-
måle og følge op på fremskridt
-
håndtere modstand konstruktivt
-
forankre forandringer i kulturen.
Kernen i vores rådgivning er Basicos Change Model – et unikt rammeværktøj, der bidrager til varig og værdifuld forandring i din organisation. Noget af det, der har gjort Change-modellen værdsat hos vores kunder, er nemlig, at den gør forandringerne håndgribelige og sætter dine kernemedarbejderes viden i spil.
Det sikrer, at de løsninger, vi sammen når frem til, ikke bare bliver implementerede, men varigt forankret i organisationen og skaber de ønskede forretningsmæssige resultater, fordi dine medarbejdere får indflydelse på, og ejerskab over, de forandringer, der påvirker deres daglige arbejde.
Det kan du bl.a. også læse mere om her.
Vil du vide mere?
Kontakt os