Basico Dual Use Sanktioner

Dual-use sanktioner – Når teknologi kan både helbrede og skade

Læsetid: 9 minutter

FÅ INSPIRATION!
Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
TILMELD
Ole Saattrup Johansson

Ole Saattrup Johansson

Senior Manager

07. februar 2024

Et at de sanktionsemner, som ofte giver danske selskaber store problemer, er eksport (inklusiv salg og transport heraf) af de såkaldte dual-use produkter – eller direkte oversat til dansk: produkter til dobbelt formål. 

Men hvad dækker betegnelsen dual-use produkter helt præcist over, og hvorfor er de så komplicerede? Det ser vi nærmere på i denne artikel. 

Dual-use produkter – hvad er det, og hvordan får du overblik over sanktionerne? 

Lad os begynde med definitionen: Dual-use produkter er produkter, som kan bruges til både civile og militære formål. 

Dual-use produkter kan fx være: 

  • Lastbiler, som har enkelt- eller tandembagaksler med en nominel værdi på 9 mt pr. aksel eller derover. Dette skyldes, at bagpå en lastbil med så stor en lastekapacitet på akslerne, vil der kunne monteres en morter, en kanon eller et raketstyr til militært brug. 
  • Software eller IT-teknologi, som fx er udviklet til den civile flyindustri, men som også vil kunne bruges i et lands luftvåben. 
  • Laserteknologi, som kan anvendes inden for medicin, kommunikation eller industri, og som samtidig kan anvendes til laserudpegning af bomber og militære laserangreb. 
  • Kemiske stoffer, som kan bruges til medicinsk forskning og behandling, men også til produktion af kemiske våben. 

Myndighederne i EU, UK, FN og USA har udarbejdet kontrollister over dual-use produkter, der kræver eksporttilladelse fra de gældende myndigheder (i Danmark er det Erhvervsstyrelsen). 

 

Disse kontrollister bliver løbende opdateret, og det er derfor vigtigt, at din virksomhed hele tiden også er opdateret på dette område, da et eller flere af jeres produkter pludselig kan figurere på én eller flere af disse lister. 

 

Generelt for alle dual-use produkter er, at de hverken må eksporteres eller sælges til sanktionerede personer, selskaber eller lande, da produkterne ligeledes vil kunne bruges til militære formål. I de fleste tilfælde må dual-use produkter heller ikke transporteres af tredjemand, medmindre en eksporttilladelse er på plads. 

 

De personer og selskaber, som hovedsagelig er sanktionerede i forbindelse med dual-use produkter, kommer i øjeblikket fra følgende lande: Rusland, Iran, Belarus, Nordkorea, Syrien samt de russisk-besatte områder i Ukraine. Men disse lister over personer, selskaber og lande opdateres løbende, så hold øje med udviklingen. 

 

Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at de dual-use produkter, der kan findes på diverse kontrollister, ikke som udgangspunkt er forbudte at eksportere, sælge eller transportere til ikke-sanktionere personer, selskaber eller lande, men at de kræver en eksporttilladelse. 

Sådan ansøger du om eksporttilladelse 

Som nævnt tidligere i denne artikel er det Erhvervsstyrelsen i Danmark, som håndterer eksporttilladelserne for danske selskaber. 

 

Erhvervsstyrelsen behandler i øjeblikket tre forskellige former for eksporttilladelser: 

 

  1. Individuel eksporttilladelse: 

Her er der tale om tilladelse til at eksportere et dual-use produkt én gang til én bestemt slutbruger. For at få en individuel eksporttilladelse, kræves der en slutbrugererklæring samt – i tilfælde af cyberovervågningsprodukter – en ledelseserklæring både fra det eksporterende selskab og fra produktets slutbruger. 

 

  1. EU’s generelle fællesskabseksporttilladelser: 

Dit selskab behøver som udgangspunkt ikke at søge om tilladelse, hvis I skal bruge en generel EU-fællesskabseksporttilladelse til eksport af et dual-use produkt. Danske selskaber skal dog først lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen samt efterregistrere selve eksporten samme sted senest 30 dage efter den dato, hvor den første eksport under tilladelsen fandt sted. 

Der er dog som altid inden for sanktionslovgivningen undtagelser, som du skal være opmærksom på – dem kan du holde øje med på Erhvervsstyrelsens nye sanktionshjemmeside, som også dækker hele EU: Eksportkontrol (erhvervsstyrelsen.dk), eller på de øvrige sanktionerende landes eksportkontrol-hjemmesider dvs.: 

  1. Global eksporttilladelse: 

Denne form for eksporttilladelse er især brugbar for dig, der regelmæssigt eksporterer et dual-use produkt til et eller flere af de lande, der er på sanktionslisten. Vi anbefaler, at du kontakter Erhvervsstyrelsen, før du udfylder og indsender denne form for ansøgning på vegne af dit selskab. 

 

Alle eksporttilladelserne kan som udgangspunkt ansøges via digitale ansøgningsskemaer, som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

 

Og synes du, det lyder helt håbløst, har vi godt nyt: Erhvervsstyrelsen har de seneste tre år kun givet afslag på ca. 6% af alle ansøgninger. 

 

En undtagelse vedr. eksporttilladelser er for danske selskaber, som ønsker at eksportere/sælge specifikke dual-use produkter, som kun figurerer på fx USA’s kontrollister, eller som ønsker at eksportere eller sælge deres dual-use produkter til selskaber, som ikke direkte er sanktioneret, men kun er benævnt ’Military end-user’ i USA’s sanktionslovgivning. 

 

I sådanne tilfælde kræves det, at de danske selskaber søger eksporttilladelserne direkte hos de relevante udenlandske myndigheder – i dette tilfælde USA. Vi anbefaler dog, at du kontakter Erhvervsstyrelsen først, da de sandsynligvis kan assistere eller rådgive dig om ansøgningsprocessen. 

 

… og det fører os til næste afsnit – for at eksportere dual-use produkter til USA medfører nemlig flere regler, du skal være opmærksom på. 

Særlige regler for eksport til USA 

Ud over EU-, FN- og UK-reglerne om dual-use produkter, så har USA nogle meget specifikke og meget vidtrækkende regler om eksportkontrol, som du bør sætte dig ind i, før du overvejer at eksportere/sælge produkter til USA. Du skal især være opmærksom, hvis: 

  • Produktet indeholder amerikanske komponenter (her gælder en de minimis-regel på 10% eller 25% afhængig af de specifikke sanktioner). 

  • Produktet sælges i US dollars, og en evt. dollar-clearing er påkrævet af en amerikansk bank, da amerikanske banker har pligt til at stoppe finansielle US dollars-transaktioner involverende sanktionerede produkter, personer, selskaber og lande. 

  • Der er tale om et produkt (varer, software eller teknologi), der er direkte underlagt amerikansk jurisdiktion. 

Du kan finde information om de amerikanske regler på USA’s Commerce Control List (CCL), Commerce Control List (CCL) (doc.gov). 

Det er en liste, som svarer til EU’s dual-use kontrolliste over kategorier og produktgrupper, der bruges til at hjælpe dig med at afgøre, om du har brug for en eksporttilladelse fra US Department of Commerce (det amerikanske handelsministerium) til eksport/salg af produkter fra EU eller andre lande, som kan defineres som værende amerikanske produkter eller under amerikansk jurisdiktion. 

Er du i tvivl, så bør du kontakte de relevante amerikanske myndigheder. 

Catch-all-bestemmelser 

Ud over de europæiske og amerikanske regler for eksport af dual-use produkter er der også de såkaldte catch-all-bestemmelser. 

Der er nemlig også særlige undtagelser inden for eksport og salg af dual-use produkter. For selvom det produkt eller den teknologi, din virksomhed ønsker at eksportere/sælge ikke står på en kontrolliste, så kræves det i nogle tilfælde, at du alligevel indhenter en tilladelse efter de såkaldte catch-all-bestemmelser. 

Produkter, som ikke direkte står på de relevante kontrollister, kan nemlig nogle gange bruges til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben, militære formål eller til krænkelse af menneskerettighederne. 

Catch-all-bestemmelserne og brugen heraf samt catch-all-tjeklisten er forklaret nærmere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og vi anbefaler, at du studerer denne liste nøje, hvis du er det mindste i tvivl om eksport/salg af dine produkter. 

Behandlingstider af ansøgninger 

Behandlingstiderne hos Erhvervsstyrelsen for en eksporttilladelse kan være alt mellem to uger og tre måneder – lidt afhængig af, hvor kompliceret selve produktet er, og hvilken tilladelse du ønsker. 

Hvis du som dansk selskab søger tilladelser hos udenlandske myndigheder, kan det godt tage tre-seks måneder at få tilladelsen i hus – igen afhængig af kompleksiteten, og hvilken tilladelse der er tale om. 

Ud over rådgivning kan Erhvervsstyrelsen foretage en teknisk vurdering af produktet, hvilket som oftest vil forlænge behandlingstiden. 

Hvad sker der, hvis du overtræder reglerne? 

Overtrædelser af den gældende lovgivning eller retningslinjer for eksport af dual-use produkter kan ligesom andre overtrædelser af sanktionslovgivningerne resultere i bøder til selskabet og/eller dens ledelse og ejere samt fængsel. 

Vil du vide mere om sanktioner? 

Så er du heldig – denne artikel er nemlig en selvstændig fortsættelse på vores artikelserie om netop sanktioner, og hvad de betyder for din virksomhed. Læs de to andre artikler her: 

Har du brug for sparring? 

Er du i tvivl om reglerne om sanktioner på dual-use produkter eller om, hvorvidt dit produkt er et dual-use produkt? Eller har du brug for hjælp til at få styr på eksport af dual-use produkter? 

Så ræk ud til Partner Trine Vissing eller Senior Manager Ole Saattrup Johansson i vores Legal Services for en uformel snak. 

Trine Damsgaard Vissing
Trine Damsgaard Vissing
Partner
Ole Saattrup Johansson
Ole Saattrup Johansson
Senior Manager