Konsulentkarriere med plads til både tal og turneringer – 10 år med Joan Christiansen

Joan har altid været begejstret for tal og økonomi. Det sætter hun gerne to streger under. I et årti har hun haft Basico som base, hvor hun som Manager har bevæget sig mellem kunder, brancher og opgaver – og samtidig holdt fast i sin helt store passion: badminton. For hende handler karriere om at finde den gyldne balance, og den holder hun stadig fast i efter 10 år i Basico.   

Da Joan satte blæk på kontrakten med Basico for 10 år siden, var virksomheden en lidt anden, end den er i dag. Hun var en af de yngste medarbejdere, havde allerede prøvet kræfter i revision, men fandt for alvor den faglige gnist i dét område, vi i Basico kalder Financial Controlling and Compliance. Et område, som er i konstant udvikling grundet komplekse og tiltagende compliancekrav, så Joans karriere har bestemt ikke stået stille. I dag har hun udbygget en solid specialistværktøjskasse, der ikke kun kommer Basicos kunder til gavn, men også hendes kolleger, hvis karriererejse er inden for samme felt.   

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med tal. Fra Handelsskolen rykkede jeg videre til en trainee-stilling hos KPMG og studiet på CBS. Som nyuddannet fik jeg mit første fuldtidsjob som financial controller, og efter ca. 2 år landede jeg – lidt tilfældigt – hos Basico. Dengang havde jeg det mindset, som jeg tror mange unge har, at jeg tænkte: lad mig teste det af. Og her er jeg så stadig efter et årti.”   

Joan reflekterer et kort øjeblik og siger så med et lille smil:  

”Men altså, det er jo ret vildt at tænke på, at der er gået 10 år. Sådan føles det slet ikke. Egentlig er jeg en type, der keder mig, hvis jeg skal lave det samme igen og igen.” 

Men hvordan rimer det på 10 år samme sted? Hos Joan er det ret enkelt:   

”10 år hos Basico betyder 10 år med samme bagland, men ikke i samme rolle med samme opgaver. Som konsulent er jeg ude hos mange forskellige virksomheder fra de største, internationale konglomerater til mindre familieejede virksomheder. Det har betydet, at jeg ikke har følt, at NU er det tid til at komme videre. Skiftet til en ny opgave er som regel sket helt naturligt, når jeg har været klar til at rykke videre.”  

Ude hos kunderne står relationerne højt på prioriteringslisten, og Joan trives allerbedst, når hun kan skabe værdi over længere tid. Det kræver tillid og tryghed – men det kræver også mod til at teste.  

Forandringer skal følges til dørs, og hun går op i, at de løsninger, der bliver implementeret, står solidt, når hun forlader virksomheden igen. Hun vil efterlade noget, der fungerer i praksis, og som kunden kan drive videre på egen hånd.  

”Jeg har måske en lidt anden konsulentprofil end nogle af mine kolleger. Jeg fungerer virkelig godt ude hos kunderne i længerevarende opgaver, hvor andre fungerer godt med kortere projektsprint.” Hun fortsætter: 

”Når jeg kommer ud til en kunde, er det for at skabe tryghed. Tryghed i, at jeg favner opgaven og siger: den skal jeg nok gribe. Dermed ikke sagt, at jeg ikke også udfordrer dem. For det gør jeg. Nogle har jo kørt med samme processer i mange år, men det vil jeg gerne udfordre: Er der noget, vi kan gøre bedre? Kan vi optimere processerne? Det er trods alt tal, vi arbejder med, og ikke liv, så vi skal teste tingene af.”   

For Joan handler konsulentrollen om at være blikket udefra, der med ro og overblik kan løse de opgaver og udfordringer, der er behov for.   

”Man kommer ikke ud til kunden og kan alt. Det må man ligesom acceptere. Du kan komme ud for nogle systemer, der er fuldstændig custommade, og som du ikke aner en brik om. Men det er en del af det, og kunderne ved også godt, at selvom du er konsulent, så er du også lidt som en ny medarbejder den første dag. Vi har ikke 100% styr på deres ting med det samme, men vi kommer med en erfaring og ved, hvorhen vi skal kigge, hvilke metoder vi kan bruge, og hvad vi skal kaste os over som det første.” 

Hos Joan er der ingen tvivl. Det er ude hos kunden, at hendes udvikling for alvor tager fart. Det er her, hun fagligt udvikler sig, udvider sin værktøjskasse og forfiner sine kompetencer. Som hun selv formulerer det:  

Vi sporer samtalen ind på arbejdslivet generelt; hvordan vi indretter et liv med plads til et ambitiøst arbejde, men samtidig med blik for, hvad der tanker depoterne op med energi. Og der er særligt to ting, der står som de største energigivere hos Joan.  

”Succeserne. Helt klart succeserne. Når jeg er ude på opgave og sammen med kunden kommer i mål med det, vi sætter os for, og fx får optimeret en proces, der har drillet. Små, men vigtige succeser. Det er superfedt. Og faktisk er det lige så fedt at se andre få succes. Det er et rigtigt Basico-mantra, det med at gøre andre til en succes, men det er fuldstændig sådan, jeg har det.” 

”Det sociale aspekt er også en stor energigiver hos mig. Når jeg mødes med andre Basico-kolleger på kontoret i Hellerup, mærker jeg, at folk bare er utrolig åbne. Alle snakker frit med alle. Vi ved, hvem hinanden er, og det er der stor kvalitet i.”    

Så på trods af, at hun for det meste betræder gangene ude hos kunderne, er hun ikke i tvivl om, hvor hun hører til, og i et roligt åndedrag tilføjer hun:   

”Jeg er ret stolt af at repræsentere Basico-brandet og det, vi står for.”  

Hendes mor, far, kæreste, ja, stort set hele familien spiller. Og når Joan skal udleve sin helt store passion, er der ét sted, du ofte kan finde hende – på badmintonbanen.   

”Badminton er mit frirum. Siden jeg var barn, er jeg kommet i samme klub, så badminton har altid været en stor del af den, jeg er. Jeg har spillet på højt niveau i mange år og vandt EM for U19 som 18-årig. Det høje niveau forsøger jeg at holde fast i, så jeg spiller stadigvæk i første division – faktisk sammen med min bror.”  

Det ville være synd at sige, at badminton bare er en hobby, der passes ind, når der er luft i kalenderen. Selvom Joan også bruger en del tid med venner, familie og på at nurse sin rejselyst, er sporten et fast omdrejningspunkt og noget, der prioriteres benhårdt.  

”I september tog jeg en måneds orlov for at rejse til Thailand og spille VM i plus 35-kategorien. Jeg vandt ikke denne gang, men jeg fik lov at tage af sted. Basico har altid vidst, hvem jeg er, og det har stor værdi for mig.”  

Badmintonketsjeren er derfor langt fra på vej på hylden. Måske der i den nærmere fremtid er turneringer, der skal spilles. Og ellers er der de faste ugentlige træninger og det gode sociale sammenhold i klubben.   

Det er altid et lidt stort spørgsmål: Hvad skal der ske i fremtiden? Men som vi cirkulerer samtalen rundt om emnet, reflekterer Joan over de sidste 10 år, hvor hun har bygget sin faglige værktøjskasse tung og robust og er blevet klar til at udvikle kompetencerne inden for et lidt andet område.  

”Jeg har brugt 10 år på at bygge min faglige erfaring. De næste år vil jeg udvikle mig som leder. Her trækker jeg også på min erfaring fra badmintonbanen og livet som sportsudøver på eliteplan, for det kræver i den grad, at du har struktur og overblik. To kvaliteter, jeg også selv sætter stor pris på hos andre. Så jeg er spændt på, hvordan jeg udvikler rollen som leder, men jeg ved, at det bliver godt.”