en
da
Netværk er karrierefremmende. Så præcist kan det siges. Derfor er det heller ikke så underligt, at det at være en del af et formelt netværk, hvad end du er studerende eller har mange år på fagligheden, er populært. Men hvordan får du størst udbytte af det formelle netværk, når først du har fundet det rette? Det får du to gode råd til her – og de handler om forberedelse og kunsten at lytte aktivt.
Du kender det godt. Hverdagen drøner derudaf, og uanset om du jonglerer fuldtidsjob, fritidsinteresser og familieliv eller studie, studiejob og ungdommens eventyrlyst, ja, så genkender du sikkert oplevelsen af at få engageret dig i for meget og dermed (stik imod intentionen) få engageret dig for lidt i relationer eller arrangementer.
Og er du, som resultat af det, mødt op til et netværksmøde, du har glædet dig til, lidt flosset i de mentale kanter … og uforberedt. Så er du bestemt ikke den eneste.
De hyppigste årsager til, at vi ikke får nok udbytte af vores netværksaktiviteter – struktureret, formelt eller ej – er nemlig …
- Uklarhed om det udbytte, du ønsker at opnå ved at deltage (OG dit eget bidrag ind i netværket)
Et udbytte kan fx være ny viden, et netværkskaffemøde eller noget tredje. Når det er sagt, kan et udbytte også være mere fleksibelt, da muligheder kan opstå undervejs.
-
Overskuddet til at vise oprigtig interesse i at høre om hinandens karrierer, udfordringer, succeser, mål og liv i øvrigt er for lav.
Men faktisk kan du gøre en stor forskel med en lille indsats for, at de to årsager ikke spænder ben for dit udbytte i fremtiden.
Og hvad det er, skal resten af blogindlægget handle om.
Forbered en lille plan, inddelt i tre faser
Netværksmirakler sker ikke af sig selv. De opstår derimod, når du har sat et fokus for, hvordan du kan gøre en forskel for de andre i netværket til hvert møde.
Dog kan det at planlægge en netværksadfærd godt virke beregnende for nogle. Men det handler egentlig om, at du får udformet en plan for dig selv og dine relationer på en god måde. Fordi dét, at du har en plan, inden du træder ind i et netværksrum, gør, at du kan være mere gavmild med din viden og udvise interesse for de andre netværksmedlemmer – på en relevant måde.
Så det er vores første råd. Og din plan behøver heldigvis ikke være grandios for at være god.
En enkel måde, du kan forberede din plan på, er ved at strukturere dit næste netværksmøde i en før-, under- og efterfase. Til det har vi fundet en øvelse til dig, der hjælper din plan på vej – uanset om du bruger 5 eller 50 minutter.
Før-fasen: Før netværksaktiviteten, så tænk over …
... Hvad er formålet/temaet for netværkssessionen, og hvem er til stede?
... Hvad kan du byde ind med af erfaringer og viden?
... Hvad vil være dit bedste udbytte fra sessionen, og hvilken forskel kan du gøre for at opnå det?
Under-fasen: Under netværksaktiviteten, så tænk over …
... At være nærværende og til stede i rummet
... At være lyttende og spørge ind til, hvad der rører sig
... At være nysgerrig på, om du kan hjælpe andre videre.
Efter-fasen: Efter netværksaktiviteten, så spørg dig selv …
... Skal jeg have fulgt op på nogle snakke eller nye relationer?
... Skal jeg sætte noget i min kalender, hvor jeg skal huske en person?
... Skal jeg have husket at forberede noget specifikt forud for næste møde?
Men husk: øvelse gør mester.
Det kræver tid at få indarbejdet forberedelsen som en rutine i forbindelse med din netværksdeltagelse og gøre den til en vane. Derfor er vores anbefaling, at du lægger øvelsen ind i en kalenderinvitation til dig selv, så du får afsat dedikeret tid til det.
Lyt ved at stille spørgsmål
Så langt så godt. Men lad os lige dvæle ved punkt to i ”under-fasen”: At være lyttede og spørge ind til, hvad der rører sig. For nok lyder dét at være lyttede ret ligetil. Men faktisk er virkeligheden en anden, da det at være en god lytter handler om meget mere end blot at være stille, imens andre taler.
Den gode lytter er kendetegnet ved at …
- - medvirke til at skabe et trygt rum, hvor de andre oplever support og støtte i at dele
- - indgå i dialog ved at stille dybdegående spørgsmål til den, som har taleturen
- - give forslag og konstruktiv feedback, der sigter efter at hjælpe den talende videre i sine refleksioner eller udvide perspektivet i emnet, der tales om.
Derfor kan den gode lytter ses som en trampolin, den talende kan kaste tanker og ideer til, der springer tilbage med energi og perspektiv.(1)
Når du øver dig i at lytte aktivt, styrker du derfor din evne til at agere trampolin for menneskene omkring dig. Hvilket i en netværkssituation gør, du bliver bedre til at udvise oprigtig interesse for de andre netværksmedlemmer.
Og du øger udbyttet af din netværksaktivitet – ikke kun for dig selv, men også for de andre.
En måde, du kan øve dig på, er, før dit næste netværksmøde, at tænke over, hvilke af nedenstående syv tips du kunne fokusere på for at lytte mere aktivt.
-
Gentag de sidste fem ord, den talende lige har sagt
Dette gør, at den, som har taleturen, oplever at blive hørt samtidig med, at det hjælper jer begge med at samle tankerne om, hvor samtalen skal tages hen.
-
”Sig det med dine egne ord”, når du skal sikre din forståelse
Det at omformulere med dine egne ord kan hjælpe dig med at tjekke, om du har forstået den talendes budskab rigtigt. Men italesæt, at det er grunden til, at du gør det, for at skabe tydelighed om din motivation.
-
Vær opmærksom på den nonverbale kommunikation
Tone, ansigtsudtryk og kropssprog kan give dig et billede af, hvilke følelser og motivation der gemmer sig bag ved ordene. Og det kan hjælpe dig til at spørge ind på en måde, der imødekommer vedkommende, der har taleturen.
-
Stil langt flere spørgsmål, end du tænker er nødvendigt
Det øger nemlig den talendes oplevelse af at blive lyttet til. Samtidig hjælper du dig selv til at sikre en dybere forståelse for det, som bliver fortalt.
-
Minimér distraktion, før du træder ind i samtalen
Sørg for at indstille dig til det rum, du træder ind i, ved at lægge andre emner, der fylder, fra dig, før du indgår i samtalen. Samtidig kan du med fordel minimere udefrakommende støj. Og undgå at have din mobiltelefon ved siden af dig. For det gør, at du både får sværere ved at lytte opmærksomt, og den talende person oplever dig som mindre lyttende.
-
Indrøm dine ”mangler” undervejs
Vi har alle oplevet at gå mindre oplagte ind i en samtale. Enten fordi vi er mentalt trætte efter en lang dag, har haft andre krævende samtaler, eller fordi vi ikke er hjemmevante i emnet på agendaen. Så flag det, og vær ikke bange for at erkende, når du taber tråden eller oplever, at der er noget, du ikke forstår.
-
Kontroller dine følelser
Hvis du oplever at blive følelsesmæssigt påvirket, fx ved at blive nervøs, så sænk tempoet i samtalen. Det kan du gøre ved at fokusere på din vejrtrækning og forsøge at gentage flere af pointerne fra den talende, så du køber dig tid og ikke falder i uhensigtsmæssige mønstre, der afsporer samtalen.
Alle syv punkter(2) kan hjælpe dig med at skabe et trygt rum for samtalen og agere mere aktivt lyttede via spørgsmål, konstruktiv feedback eller forslag.
Men ligesom med planen forud for dine netværksmøder så start i det små. Udvælg 1-3 fokuspunkter, du tror, du vil have gavn af at øve dig i, så målet ikke bliver uoverskueligt.
For som du nok kan fornemme ud fra de syv punkter, er det de små ting, der gør en stor forskel.
Rigtig god netværks- og lyttelyst!
Vil du vide mere om værdien af netværk?
Læs vores interview med netværksekspert Susie Lynge. I interviewet sætter hun ord på, hvad netværk er, giver råd til, hvordan du arbejder med dit netværk, slår sejlivede myter ihjel og – ikke mindst – anbefaler fire øvelser, der hjælper dig i gang allerede i dag.
