Skab værdi de rette steder gennem automatisering
Bliver spændende og værdiskabende opgaver parkeret, fordi du har en lang liste af manuelle opgaver, som skal klares først?
Meget af det, vi i dag opfatter som “manuelt arbejde,” skyldes i virkeligheden, at standardapplikationer, standardprocesser og automatiserede transaktioner ikke rækker langt nok. Uanset om det handler om registrering af en salgsordre eller en e-mail om manglende tidsregistreringer, kunne det meste – ideelt set – blive håndteret af et system eller automatiseret logik.
Men ikke alt kan reduceres til standard. Undtagelser, midlertidige behov, krav på tværs af organisationer eller lovgivningsmæssige krav kræver ofte løsninger uden for standardrammerne. Dette skaber et vedvarende behov for manuelt arbejde, som tager tiden fra det, der skaber reel værdi: at rådgive, betjene eller kontrollere.
Når mængden af manuelt arbejde uden for standard bliver for stor, er det tid til at tænke anderledes. Hos Basico er vi eksperter i to ting:
- At forstå, hvordan automatiserede løsninger kan skabe værdi for jer.
- At udvikle robuste og effektive løsninger, der holder i praksis – også når behovene ændrer sig.
Resultatet? Mere tid til det, der virkelig tæller – rådgivning, service og kontrol. Det kan du læse – og se – mere om her.
Fire tilgange til ikke-standardiserede processer
1. Low-code-applikationer (LCAP)
Low-code-platforme gør det nemt og hurtigt at udvikle skræddersyede applikationer – uden tung programmering. Det betyder, at I kan reagere hurtigt på nye behov, implementere brugervenlige værktøjer og tilpasse løsninger løbende.
Anvendelse:
- Indsamling og validering af data på tværs af afdelinger
- Midlertidige løsninger til projekter eller lovkrav
- Digitalisering af manuelle processer og papirformularer.
Fordele:
- Hurtig tilpasning til ændrede behov
- Lavere udviklingsomkostninger
- Færre afhængigheder af komplekse IT-systemer.
Se videoen her, hvor Senior Manager Mathias Rankenberg fortæller, hvordan vi kan hjælpe dig med at implementere low-code-applikationer.
2. Automatisering og integration
Mange organisationer kæmper med fragmenterede systemer og manuel datahåndtering. Vi hjælper jer med at bygge automatiseringer og integrationer, der sikrer et rettidigt og retvisende informationsflow – uden flaskehalse og manuelt arbejde.
Anvendelse:
- Automatisering af fakturamatching mellem økonomi og indkøb
- Integration af ERP-systemer med tredjepartsapplikationer for at undgå dobbeltarbejde
- Standardisering og forbedring af datakvalitet gennem strukturerede processer.
Fordele:
- Eliminerer dobbeltarbejde
- Reducerer fejl og manuelle risici
- Frigør tid til værdiskabende opgaver.
Se videoen her, hvor Senior Manager Rasmus Fryd fortæller, hvordan automatisering og integration kan skabe værdi i din forretning.
3. Business Intelligence (BI)
Virksomheder har komplekse værdikæder, der skaber unikke rapporteringsbehov – behov, som standardløsninger sjældent dækker fuldt ud. Vi hjælper jer med at samle data fra forskellige kilder og omdanne det til et sammenhængende overblik, der giver handlingsrettede indsigter.
Anvendelse:
- Identificering af flaskehalse i produktionsprocesser
- Overvågning af økonomiske nøgleindikatorer i realtid.
Fordele:
- Hurtigere beslutningstagning
- Bedre overblik over forretningen
- Færre manuelle analyser.
Her kan du høre Senior Consultant Jacob Christian Schaltz fortælle, hvordan et solidt BI-setup kan gøre en stor forskel i din forretning.
4. Kunstig intelligens (AI)
Moderne AI, drevet af GPT-teknologi, kan meget mere end blot at føre samtaler. Den kan tolke ustrukturerede data, analysere sentiment og indsamle ekstern information for at skabe kontekst. Kombineret med low-code-applikationer, automatisering eller BI åbner AI for både strukturerede processer og fleksible, agile opgaver.
Anvendelse:
- Automatiseret sortering og prioritering af kundeservicehenvendelser
- Analyse af kontrakter for at identificere risici eller muligheder
- Specifikke, skræddersyede chatbots, der svarer reflekteret inden for bestemte fagområder.
Fordele:
- Hurtigere håndtering af komplekse opgaver
- Bedre udnyttelse af ustrukturerede data.
Se videoen her, hvor Senior Manager Lasse Rindom fortæller om, på hvilke konkrete områder AI kan skabe værdi for din virksomhed.
Et fremtidssikret og skalerbart framework
Effektiv automatisering kræver et stærkt fundament. Derfor starter vi altid med at etablere en solid struktur, der sikrer, at jeres løsninger ikke kun virker i dag, men også er klar til morgendagens krav.
Vores frameworks er designet til at:
- Være skalerbare: Når jeres behov vokser eller ændrer sig, kan løsningerne udvides uden at skulle bygges om fra bunden.
- Sikre tilpasningsevne: Med fleksible modeller kan I hurtigt justere processer og workflows, når organisationen møder nye udfordringer eller muligheder.
- Understøtte governance: Vi etablerer klare retningslinjer for, hvordan automatiseringer implementeres og overvåges, så der er fuld kontrol og gennemsigtighed.
Men at bygge automatiseringer er kun begyndelsen. For at sikre, at løsningerne fortsat skaber værdi, tilbyder vi en managed services, der håndterer både drift, vedligeholdelse og løbende optimeringer.
Med Basico som jeres partner kan I:
- Eliminere driftsforstyrrelser: Vi overvåger og håndterer fejl, inden de skaber problemer for jeres team.
- Optimere løbende: Når jeres krav ændrer sig, opdaterer vi automatiseringerne, så de forbliver relevante og effektive.
- Fokusere på det strategiske: Mens vi tager os af det tekniske og operationelle, kan I dedikere jer til forretningskritiske opgaver.
Med vores managed automation-løsninger er jeres automatiseringsøkosystem altid opdateret, skalerbart og klar til fremtidens udfordringer.
Kompetencer hele vejen rundt
Finance IT Services' digitaliseringscirkel viser de kompetenceområder vi kan bringe i spil, når de finansielle processer i din virksomhed skal digitaliseres med et holistisk udgangspunkt.
Når vi hjælper med at digitalisere og automatisere en finansfunktion, gør vi en dyd ud af at sammensætte de applikationer og værktøjer, der møder netop dit behov. På en måde, så løsningen understøtter data, processer og de mennesker, der knokler bag linjerne.
Du kan klikke på de forskellige områder i figuren herunder, hvis du vil læse mere om de mange kompetencer, der fremgår af Finance IT Services’ digitaliseringscirkel.

Er I klar til at tage næste skridt?
Kontakt Basico i dag, og oplev, hvordan ikke-standardiseret automatisering kan transformere jeres drift.





For at kunne tilbyde dig optimal support og en solid understøttelse til finans har vi indgået et strategisk partnerskab med Microsoft. Det giver os muligheden for at understøtte dig med en komplet løsning, der imødekommer din finansafdelings behov.