Agil planlægning i en foranderlig verden
Grundlæggende er budgettering og alle dens afskygninger et spørgsmål om forudsætninger. Der findes mange parametre, som potentielt har betydning for det kommende års resultat – fx lønninger, valutaer, salgspriser m.v. Med andre ord: Når det angår finansiel planlægning, er der er mange variable i spil, og hver enkelt kan have konsekvenser for budgettets relevans.
Som respons til denne kompleksitet er det forståeligt, at de fleste organisationer sætter deres kloge hoveder i gang med at levere et realistisk og ambitiøst scenarie for det kommende år, som er gennemtænkt til punkt og prikke. Trods denne indsats kan det uventede altid udfolde sig, og fra den ene dag til den anden er planen ikke længere et tilstrækkeligt udgangspunkt. I værste tilfælde kan I sidde med en finansiel plan, som i høj grad ikke kan relateres til den konkrete situation, som I befinder jer i, samt en planlægningsproces, som ikke kan understøtte presserende, kritiske beslutninger.
Kan jeg hjælpe?
En planlægningsproces som støtter forretningen
Derfor anbefaler vi en agil planlægningsproces, hvor fokus ligger på en effektiv turnaround af finansielle scenarier, som altid tager udgangspunkt i organisationens seneste aktuelle data – typisk set i ét eller flere rolling forecasts. Derudover lægger vi vægt på, at disse scenarier nemt kan drejes og bøjes, således at konsekvenserne af ændringer i organisationens forudsætninger hurtigt kan konkretiseres. Dette bevirker, at I ikke kun er i bedre stand til at forholde jer til komplekse forandringer, men også kan gribe muligheder an, som ikke ’var på finansfunktionens radar’, da budgettet blev lagt for op til et år siden.
Fleksibilitet, klare forventninger og de seneste informationer
Hos Basico har vi mange års erfaring med rådgivning og implementering af planlægningsværktøjer. Vi anbefaler at holde følgende stikord i tankerne, når I overvejer ændringer til jeres planlægningssystem:
Anvendelighed
Kan jeres system nemt og hurtigt tages i brug – især med henblik på at levere svar på konkrete spørgsmål og uden at belaste finansafdelingen?
Og kan systemet effektivt levere tal, som er baseret på de seneste aktuelle data?
Transparens
Kan beregninger, drivers og andre relevante parametre spores, så brugerne kan bevare overblikket og forholde sig til de tal, som systemet producerer?
Brugervenlighed
Er jeres system og underliggende processer nemme at gå til og forstå for jeres medarbejdere – især dem med en baggrund uden for finans?
Findes der kun få medarbejdere, som reelt forstår systemet og processerne?
Robusthed
Udføres der mange manuelle processer, såsom databehandling og arbejde med store regneark, som potentielt kan fejludføres og skabe mistillid til systemet?
Oplever man, at systemet ofte er nede eller ikke kan bruges af flere samtidig?
Værktøjer, der går hånd-i-hånd med agile planlægningsprincipper
Basico er solution provider på Workday Adaptive Planning, som er en prisvindende cloud-baseret platform.
Vi anbefaler Workday Adaptive Planning – ikke kun fordi teknologien er best-in-class, men fordi produktet er bygget til at gå hånd-i-hånd med agile planlægningsprincipper. Derfor er Workday ikke ’bare’ et smart system, men en katalysator for en effektiv og værdiskabende tilgang til finansiel planlægning. Derudover er Workday Adaptive Planning et godt alternativ til de ’tungere’ systemer på markedet og en god løsning for dem, som vil videre fra Excel-baserede planlægningsprocesser.
Mailserie: Financial forecasting
Kompetencer hele vejen rundt
Finance IT Services' digitaliseringscirkel viser de kompetenceområder vi kan bringe i spil, når de finansielle processer i din virksomhed skal digitaliseres med et holistisk udgangspunkt.
Når vi hjælper med at digitalisere og automatisere en finansfunktion, gør vi en dyd ud af at sammensætte de applikationer og værktøjer, der møder netop dit behov. På en måde, så løsningen understøtter data, processer og de mennesker, der knokler bag linjerne.
Du kan klikke på de forskellige områder i figuren herunder, hvis du vil læse mere om de mange kompetencer, der fremgår af Finance IT Services’ digitaliseringscirkel.