Basico-Tre slags finansiel kontrol til begrænsning af organisatoriske risici

IFRS

Hvad er IFRS? 

IFRS er en forkortelse for International Financial Reporting Standards og er et internationalt begreb, der dækker over et sæt regnskabsstandarder. Inden for regnskabsverdenen er IFRS-standarder afgørende for, at du kan sikre ensartethed og gennemsigtighed i dine finansielle rapporter på tværs af lande og brancher. 

Formålet med at have et internationalt regelsæt er at lette samarbejdet mellem forskellige lande. 

Når virksomheder fra forskellige lande følger de samme regnskabsprincipper, bliver det enklere for dig at forstå og gennemskue hinandens regnskaber og økonomiske situation. 

Hvem anvender IFRS? 

Som udgangspunkt gælder IFRS for alle børsnoterede selskabers koncernregnskaber i EU. Det vil sige, at når de udarbejder et regnskab, skal de give et samlet overblik over hele koncernens økonomiske situation. 

IFRS tilbyder ikke en fast skabelon for, hvordan et internationalt regnskab skal udformes. 

I stedet præsenterer det en række principper, som din virksomhed skal følge, når I udarbejder jeres regnskab. Disse principper omfatter bl.a. troværdighed og sammenlignelighed. Din virksomhed har altså friheden til selv at definere, hvordan jeres regnskab skal struktureres – så længe I overholder de fastsatte principper. 

IFRS kan være en udfordring for mange virksomheder, da reglerne er omfattende og komplicerede. 

Har du brug for rådgivning?

Har du brug for rådgivning?

Nye regler kan skabe udfordringer og tvivl om fortolkning og implementering. Vores eksperter i Financial Compliance & Controlling er klar til at hjælpe dig.
Læs mere her

Hvad er IFRS 16? 

IFRS 16 er en af de mere kendte internationale regnskabsstandarder, der trådte i kraft i januar 2019. Formålet med denne standard er at forbedre gennemsigtigheden og sammenligneligheden af finansielle rapporter ved at kræve, at leasingaftaler indregnes i balancen. 

Tidligere blev mange leasingaftaler betragtet som operationelle og blev derfor ikke indregnet i balancen, hvilket kunne skjule virksomhedens reelle finansielle forpligtelser. 

IFRS 16-eksempel 

For at illustrere, hvordan IFRS 16 fungerer i praksis, kan vi se på et IFRS 16-eksempel. 

Lad os sige, at din virksomhed lejer et kontor i fem år og betaler 100.000 kr. om året i leje. Under IFRS 16 skal du nu registrere denne lejeaftale som både et aktiv og en forpligtelse i din balance. 

Det betyder, at du ved starten af leasingperioden skal indregne kontoret som et aktiv, som du kan bruge, og samtidig som en forpligtelse, fordi du har forpligtet dig til at betale leje i fem år. 

Aktivet (kontoret) vil blive afskrevet over de fem år, hvilket betyder, at værdien af aktivet vil blive reduceret lidt hvert år. Forpligtelsen (din lejeaftale) vil også blive mindre over tid, efterhånden som du betaler din årlige leje på 100.000 kr. 

Basico Financial Controlling Og Compliance I Praksis
Blog
Financial controlling og compliance i praksis
Financial controlling spiller en afgørende rolle i understøttelsen af de to grundlæggende opgaver for Finance: at sikre fundamentet for og udarbejde transparent og valid ledelsesrapportering samt at opfylde virksomhedens compliancekrav. I denne artikel kan du læse om, hvordan et holistisk financial controlling-framework kan hjælpe dig med at komme dem til livs.
Sådan kommer du i gang
Basico Zealand Pharma (1)
Blog
Zealand Pharma: Hvordan navigerer du i foranderlige compliancekrav?
Finance compliance kan være uhyre komplekst – og er der tale om en børsnoteret virksomhed med en omskiftelig forretningsstrategi ... ja, så kan du næsten være vis på, at det bliver komplekst. Og det kræver specialiserede kompetencer at håndtere høje og foranderlige compliancekrav.
Lær her hvordan
Basico Databeskyttelse
Blog
Databeskyttelse – risikovurderinger som nøglen til fremtidens compliance
De kommende år vil blive fyldt med flere regler om databeskyttelse, fx via NIS2 og AI Act. Så at få fundamentet på plads er afgørende for, hvor godt din virksomhed kan følge med. I denne artikel får du en overflyvning på de nye regler. Og vi giver vores bud på, hvorfor risikovurderinger vil udgøre et godt fundament for fremtidens compliance.
Få et overblik her

Fordele og ulemper ved IFRS 16 

En af de største fordele ved IFRS 16 er den øgede gennemsigtighed i finansielle rapporter. Ved at indregne leasingaftaler i balancen får investorer og andre interessenter et mere præcist billede af din virksomheds finansielle situation. Det kan forbedre beslutningstagningen og tilliden til din virksomhed. Derudover kan den nye standard hjælpe din virksomhed med bedre at styre jeres leasingporteføljer og optimere jeres finansielle strategier 

Selvom IFRS har mange fordele, så kan det være en udfordring, at du skal tilpasse dine regnskabssystemer og processer for at kunne indregne leasingaftaler korrekt. 

Det kan kræve betydelige ressourcer og investeringer i nye systemer samt uddannelse af dine medarbejdere. Derudover kan overgangen til IFRS 16 påvirke dine nøgletal og finansielle præsentationer, hvilket kan betyde, at du skal kommunikere og forklare ændringerne til dine investorer og andre interessenter. 

Vil du vide mere? 

Kontakt os